Hej til alle i Stævnen og Broen
I dag var vi 9 samlet (4 piger og 5 drenge).
Efter en dejlig løbetur idag, talte vi om, at dele os op i 2 grupper, alt efter hvor hurtigt eller langsomt folk ville løbe samt at starte et “begynderhold” til dem der har lyst til at komme igang på en stille og rolig måde.
Det kunne se ud som følger: Begynderholdet starter med 100 m løb og 50 m gang, 100 m løb o.s.v. – det er vigtigt at understrege, at ingen på begynderholdet bliver “efterladt” ude på løbeturen, dvs. vi løber sammen ud og hjem, og at vi sammen aftaler hvor langt der skal løbes, fra gang til gang – Det vigtigste er, at alle skal kunne følge med !
For så vidt angår opdelingen i grupper, kunne det gøres på følgende måde: Fælles opvarmning på 1 km, hvorefter vi deler os i 2 grupper, alt efter hvor hurtigt man har lyst til at løbe den pågældende søndag. Hvor hurtigt der skal løbes i grupperne kan vi aftale på søndag- igen, der vigtigeste er, at alle skal kunne følge med.
Vi løber om søndagen kl. 10.00 og mødes på pladsen mellen Stævnen og Broen.
Hvad siger I til dette ?
Mvh. Henrik, Broen 6, 3. th.