Den 17. februar skal bestyrelserne mødes med OHU og drøfte mangler og overdragelse af byggeriet. Mødet er kommet i stand på vores opfordring. Vi synes, der ligger for mange uafklarede ting omkring afslutningen af byggeriet, som vi gerne vil have styr på.
Et område er færdiggørelse af fællesområderne i bygningerne. Alt det som ejerforeningerne har ansvar for. Vi har været på udkik efter ufærdige, dårlige og uforståelige forhold.
Hvis du har lagt mærke til noget på fællesområderne, som ikke umiddelbart lever op til dine forventninger, som du synes mangler færdiggørelse, bør du give os besked inden mødet med OHU. Og du kan fint bruge kommentaren her på siden.
Det vil forbedre kvalititen af vores møde og højne sandsynligheden for at vi kommer godt gennem afleveringen.
/Jørgen, Stævnen 4.4
Kommentarer
5 svar til “Mangler på fællesområder?”
TAG TRYKKET!
Ved ikke lige om dette hører til under mangler – måske “mangler” vi et sted til gode ideér 🙂
Men vi har, vist som så mange andre, haft problemer med at vores hoveddør ‘gav’ sig højlydt grundet undertryk, når bl.a. døren ud til trappen blev åbnet.
Dette har vi løst ved at sætte en Tesa tætningsliste indeni hoveddørens karm. Sådan!
Toilettet på tagterrassen har vi ikke set færdigt grundet branden.
Ligeledes har vi ikke set grilindsatsen til udekøkkenet ,også til tagterrassen.Elevator i nr 8 er ikke grundrengjort til overtagelse. Alle plader v.kontakter til kald af elevator på etagerne er beklædt med limlag fra dækfolien .Skal afrenses. Dør til kælder skal justeres og afvaskes (på begge sider).Kælder svær at holde ren grundet udenoms arealernes tilstand,men det bør overvejes at male dernede .det hjælper på incitamentet til at holde det ordentligt.
Venlig hilsen
Elena Frili Holst
Stævnen, 6 sal
Da vi har 2 biler og derfor bruger “gæsteparkeringen” lige så meget som kælderen kunne vi virkelig godt tænke os der snart kom noget lys op på parkeringen. Der er meget mørkt på parkeringspladsen.
Først og fremmest tak til bestyrelsen for det kæmpe arbejde I gør. Vi er jer dybt taknemmelige.
Ang. mangler – fællesområdet: Er området mellem indgangene til lejlighederne, altså det gang-areal, som elvator støder ud til fællessområde ?
Hvis det er, så er vores på gang-areal på 5.sal dårligt udført mht. maling, spartelarbejde og flisearbejde. Er det også gældende ved de øvrige lejligheder ?
Venlig hilsen
Lene Iversen, Broen, 5.th