Hej naboer. Det er dejligt at se at der er flittig trafik på siden, og at flere og flere benytter hjemmesiden.
Der er mange kommentarer, og mange bliver skrevet på bestyrelsernes side eller på beboernes sider. Mange kommentarer knytter sig til indsamling af information til et “beboerkartotek”, og de passer naturligt på beboersiden, men der er også kommentarer, som ville være fine at kunne finde igen under “mangler” eller “ideer”.
Det vil også være fint, hvis flere ønsker at få mulighed for at kunne skrive indlæg. Det kan du få, hvis du sender er mail til Jørgen (joivrig@gmail.com). Så bliver du oprettet som bruger med adgang til at skrive.
Hvis du så husker at angive en kategori for dit indlæg vil det være meget nemmere at finde dem frem igen og holde kommentarerne sammen med de oprindelige indlæg.
Måske handler det om at hjemmesiden er ved at være for primitiv?
/Jørgen