Parkeringskælderen

Parkeringskælderen er en slags igenmandsland. Det er et fælles område, som vi har hver vores private interesse i (f.eks.plads nr. 15) og fælles ansvar for.  Fælles ansvar er nemt nok, for der er som regel nogen ( andre) der tager sig af det. Og tyveknægtene synes nu  åbenbart også det er deres område.

Gode og dårlige pladser
Parkeringskælderen har en slags  midlertidig status indtil alle blokke er bygget færdige.  OHU’s søde sekretær, Hanne, lavede inden indflytningen i november en midlertidig, rimelig fordeling af P-pladser med tilknytning til lejlighederne i Stævnen og Broen.  Da pladserne er forskellige i placering og størrelse,  synes nogen de har været heldige, andre at de er blevet snydt. Hvordan får man en god løsning på det?

Ekstra P-plads
Da de solgte  lejligheder havde fået deres pladser, var der ‘tomme’ pladser, tilhørende de usolgte lejligheder.  Disse tomme pladser blev ret hurtigt besatte til bil nr. 2 i en slag ta’selv-aktion. Det var dem, der kom først, der fik en ekstra plads. Det virker ikke umiddelbart rimeligt? men hvordan skal man gøre det mere rimeligt?

Nepotisme
Nepotisme er noget møg, når man ikke selv er en del af det ;-). I hvert fald er det noget skidt, når der hviskes om særlige fordelagtige fordelinger til nogen. Det ødelægger den gode stemning
.
Opmagasinering
Vi har forskellig holdning til, hvad p-pladser må bruges til. Er det her man har gamle dæk liggende, og sin trailer? eller ekstra benzindunk og gasflasken til grillen?

Formel overdragelse af kælderen
For at kældren kan afleveres fra bygherren til ‘ejerne’ skal der være en modtager, og en sådan findes ikke i øjeblikket. Denne skal formelt etableres i form af fællesskabet af parkeringspladsejere, også kaldet ‘Parkeringslaug’

Bestyrelsens rolle
Bestyrelserne har forsøgt at håndtere opgaverne omkring parkeringskælderen, og har konkrete løsningsforslag, men har slet ikke bemyndigelse til at gennemføre foranstaltninger. Det har parkeringslauget, som vi endnu ikke har etableret. Og så trænger vi til ‘ flere hænder’ til at løfte.
Men vi kan se, at det er sprængfarlige problemstillinger, vi har liggende i kælderen ( se ovenfor). Og hvis de får lov at ligge og ose, kan de meget nemt smitte af på den generelle stemning i bebyggelsen, og det er der ingen der har interesse i.
Stiftende generalforsamling i parkeringslauget
Derfor tager bestyrelsen initiativ til at afholde stiftende generalforsamling i Parkeringslauget. Vi forestiller os en søndag eftermiddag i midten af august, i kælderen med dirigentpult og stående medlemmer. Der skal vælges 2 medlemmer, en formand og en suppleant til laugets bestyrelse.
Hvad siger du til at hjælpe med at løfte denne opgave? Vi vil alle blive glade for din indsats.’
Du kan læse om ‘Vedtægter for Parkeringslaug’ i mappen, der blev udleveret ved køb af din lejlighed.
Vi laver et indlæg med formel indkaldelse til stiftende generalforsamling, og vedhæfter vedtægterne.

Skriv en kommentar
/Jørgen, Stævnen 4.4


Udgivet

i

,

af

Tags:

Kommentarer

2 svar til “Parkeringskælderen”

  1. Jan Sander Bernbom Avatar
    Jan Sander Bernbom

    Hej

    Jeg er enig langt hen af vejen i de betragtninger som Bjarne og Pia fremfører. Stiller også gerne op, hvis der skulle være brug herfor i forbindelse med den stiftende generalforsamling.

    Vi tilhører den gruppe af såkaldte “autonome” mennesker med 2 parkeringspladser i kælderen, den ene naturligvis kun til låns. Dog vil jeg gerne fraskrive mig formuleringer som “ta’ selv bord”, neputisme osv. Før indflytning 1. nov. sidste år var det åbenlyst at der, kortvarigt selvfølgelig, ville være ekstra pladser til rådighed. Disse blev venligt udlånt og fordelt af Odense Havneudvikling (Hanne).
    Det vil selvfølgelig være rimeligt at vi der bruger 2 pladser betaler et mindre “ekstra-gebyr” i den periode vi har mulighed for at benytte endnu ikke “solgte” pladser.

    Der skal rimelighed til, og der er utvilsomt enkelte småting den nye forening kan forbedre i forhold til parkeringsadfærden for os alle i kælderen.

    Med venlig hilsen

    Jan Sander Bernbom- Broen 6 1.sal tv

  2. Pia Klint Jørgensen, Stævnen, 5.s., lejl. 2 Avatar
    Pia Klint Jørgensen, Stævnen, 5.s., lejl. 2

    Vi er sikre på, at begynder bestyrelsen alternativ parkeringslauget at lave om på fordelingen af den ene parkeringsplads som Hanne i sin tid tildelte os alle – ja så vil der for alvor blive ballade.Så vil der først være anledning til at føle sig forfordelt eller tilsidesat. Hanne lavede i sin tid fordelingen på et neutralt grundlag – hvilket er den mest fair fordeling der kan opnås. I dag har alle en historie med P-kælderen, der gør at nogle er meget glade for sin P-plads – andre knap så glade. Hvad skulle kriterierne nu så være for at lave om på alle pladserne.Det kan aldrig gå godt.Skulle de der råber højest have ret – på bekostning af de som går mere stille med dørene fordi de er ganske godt tilfreds ?
    Måske kunne det løses sådan, at de som er utilfredse melder sig – og de kan så få lov at kigge på de pladser, som idag er ledige, da lejlighederne hertil endnu ikke er solgte – og eventuelt vælge ny herfra uanset om andre lejligheder har parkeret sin 2. bil her eller ej bør de så have første prioritet hertil.
    Problemet med det at nogle autonomt har tiltvunget sig adgang til en parkeringsplads nr. 2 – er ganske anderledes let at løse. Ingen har ret til mere end én parkeringsplads – så her kan vi bare starte forfra med regler om hvordan en evt. andet parkeringsplads kunne blive tildelt – og hvad det skulle koste i leje indtil nye ejere eventuelt har krav på en parkeringsplads ved indflytning. Det kan ingen blive fornærmet over.
    Vi deltager gerne i stiftelsen af Parkeringslauget og overvejer selv at tage en tjans.
    Med venlig hilsen
    Bjarne og Pia – Stævnen 5.sal lejl. 2

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading