Jeg synes det lyder ret utroligt, men det er rigtigt, at vi om ikke ret mange uger har boet i Stævnen og Broen i et år.
Og det betyder, at vi skal til at snakke mangler igen.
Vi havde en ret lang og opslidende periode omkring jul og langt ind i januar09 med registrering og udbedring af mangler i lejlighederne og i fællesarealerne. Mange mangler blev opdaget og udbedret, mere eller mindre tilfredsstillende. Nogle af manglerne blev henvist til et-årsgennemgangen, og den nærmer sig med hastige skridt.
I vores købsaftaler står der noget om mangler, som er værd at læse igen, f.eks:
7.5 Senere konstaterede mangler kan udbedring udskydes til 1-årsgennemgang
7.6 Senest 1 år efter overtagelsen skal sælger betale for en gennemgang af lejligheden og sørge for udbedring af evt. mangler, som kan lægges sælger til last, og det er gratis for køber,
7.7 Efter 1-årsgennemgangen er det slut med at klage over lejligheden, med mindre det er noget der var meget svært at opdage.
7.13 Det er MTH, der er hovedentreprenør, og som har ansvaret for mangler nu og 5 år frem.
Kik hellere din købsaftale igennem igen.
Og så er det en god ide:
- at finde de gamle mangellister frem igen
- kik lejligheden systematisk igennem igen
- lav en ny liste til notater om opdagede mangler
- mangler på fællesarealer meddeles til bestyrelserne/viseværterne
- vær forberedt på at blive kontaktet af folk fra MTH
Vi kunne også have fornøjelse af at ‘dele’ oplysninger om mangler ved at fortælle om dem på hjemmesiden.
/Jørgen, Stævnen 4.4
Kommentarer
Ét svar til “1-årsgennemgang, – lige om lidt”
Ideen om at dele oplysninger om mangler er udmøntet i et fane blad øverst på hjemmesiden hvor vi kan fortælle om de ting vi hver især har opdaget i vores lejlighed og som kan hjælpe os til skærpet opmærksomhed med vores egne mangellister.
Jørn Lynge fra Broen har lovet at være styrmand på mangellisterne
/Jørgen, Stævnen 4.4