P-laug, vedtægter og kandidater?

Nu er der udsendt indkaldelse til stiftende generalforsamling i parkeringslauget. Alle beboere skulle gerne have modtaget en indkaldelse med dagsorden for mødet  og et forslag til vedtægter.

For at generalforsamlingen  giver mening skal vi gerne nå frem til at få vedtaget et sæt vedtægter som vi kan styre efter, og derefter få valgt medlemmer til en bestyrelse.

Det vil være godt for processen frem mod etableringen at diskussionerne ikke skal starte helt forfra på dagen. Vi har mulighed for at tale sammen via nettet inden og få luftet ideer og  ændringer.

Hvad tænker du om vedtægterne?
Hvem kunne du foreslå som kandidat til valgene?

/Jørgen


Udgivet

i

, ,

af

Tags:

Kommentarer

4 svar til “P-laug, vedtægter og kandidater?”

  1. joan rudbæk andersen Avatar
    joan rudbæk andersen

    Jeg ved ikke hvordan alle i andre har det – men jeg er faktisk lidt bekymret for at give udtryk for meninger og holdninger på vores hjemmeside. Med mindre det drejer sig om helt “uskyldige” emner. For, jeg vil så nødigt miste et naboskab eller et genboskab, der kunne have været eller blevet rigtigt godt og befordrende!!!

    Men, jeg tror vi alle er nødt til at gøre os nogle ting klart!

    Vi er en hel masse mennesker, sikkert med tilsvarende mange holdninger, meninger og grænser. Men vi bor i kun 2 bygninger, og skal – på en eller anden måde- fungere “sammen”. Og selvfølgelig helst med smilet og det god naboskab i behold, til trods for eller netop på grund af vores forskellighed.

    Vi er alle sammen nødt til at “give og tage”, og den første betingelse i dette “samliv” bør være: at uanset hvad, der formuleres, så skal det gøres på en hensynsfuld og hensigtsmæssig vis. Med overbærenhed begge veje.

    Jeg har stor respekt for og taknemmelig til vores bestyrelse. Og jeg misunder dem bestemt ikke deres arbejde. Det er sandsynligvis tidskrævende og bøvlet og så er det tilmed ulønnet. Hvor mange gider det? Hvis der var flere, havde vi nok meldt os, da chancen bød sig!!!

    Og det ville være utopi at tro på, at alle de ting, der nødvendigvis SKAL bringes op især her i starten, så vi får et “grundlag” at komme videre på – er punkter, vi er ubetinget enige om. Og så ville det så være fint, som bestyrelsen har lagt op til, at vi kunne drøfte det på hjemmesiden, så diverse møder, herunder generalforsamlinger etc. kan afvikles – uden at “alt” skal vendes igen. Hvis man altså tør.

    Den første forudsætning er nok , den “hensigtsmæssige” kommunikation.

    Hvad angår forslag/ideer:

    Jeg – for mit vedkommende – har tænkt meget over, her i løbet at sommeren: At et eller andet sted, tænker jeg det svært, at vores to “Meyere” (viceværter), er beboere i ejendommen, og således naboer!!

    Jeg har haft sendt mails til Henrik på Broen om dette og hint, mangler og “brok”; men hver gang har jeg tænkt længe over, om jeg nu kunne forstyrre ham med den lille ting, om jeg/ vi burde klare problemet selv, om han var på ferie og ikke burde forstyrres, om det var urimeligt, etc. !!! Tanker, som udelukkende er kommet, fordi han ikke er en “almindelig” vicevært på fuld løn. Men er en ualmindelig sød og rar person, som lægger et virkelig stort stykke arbejde både i bestyrelsen ,men også som vores aktuelle vicevært. Jeg kommer hver gang til at føle, at alene hans indsats i bestyrelsen er nok, og jeg ikke bør ulejlige ham med mere. Og hvor går grænsen for hans indsats, når han nu aflønnes så beskedent?

    Så – Jeg ville egentlig foretrække, at vores vicevært var en “professionel” , ikke beboer. Som havde en funktionsbeskrivelse, vi alle kendte. Som vi kunne gå til, når dette og hint ikke fungerede, og som skulle forholde sig til vores henstillinger og “brok” udelukkende på en professionel vis . Og så få det til at virke. Og var vores vicevært en fagmand ( undskyld Henrik!), og jeg mener hermed en uddannet håndværker med generelt håndelag, så ville han også kunne “spare” os for mange penge, når diverse håndtag og lysstofrør skulle skiftes, etc. Og måske endda hjælpe de knapt så “handy- mands agtige” i ejendommen, for et mindre ( selvfølgelig af bestyrelsen aftalt) honorar med søm, skruer, vandlåse etc. Penge, som kunne gå i ejendommens fælleskasse! ( Der kunne udfærdiges en funktionsbeskrivelse, der gav mulighed for et eller andet antal timer, der kunne bruges til “servicering” af beboeres specielle ønsker ,mod betaling).

    Vores køb af lejlighed var til dels også med baggrund i, netop at slippe for en hel del vedligeholdelse af “udvendige” forhold. Og nu må vi så konstatere, at vi alligevel skal “holde” opgang, til dels elevator etc. Men, der må også være nogle grænser, hvor den “professionelle” vedligeholdelse skal tage over!

    Dette var blot nogle tanker, som jeg så alligevel vover at dele med I andre. I håbet om, at de bliver modtaget neutralt.

    Joan Rudbæk Andersen
    Broen 8,7 Th.

  2. Pia Klint Jørgensen, Stævnen, 5.s., lejl. 2 Avatar
    Pia Klint Jørgensen, Stævnen, 5.s., lejl. 2

    Jeg vil synes, at det er mest praktisk og relevant, at medlemmer i parkeringslaugets bestyrelses har sin primære bopæl her i bygningerne.
    Vil foreslå at der bliver lavet en adresse database for alle ejere her i Promenadebyen, så fremtidige indkaldelser og informationer er sikre på at nå alle ejere.

  3. Henrik Jensen Avatar
    Henrik Jensen

    Kære Ejler
    Vil du ikke være kandidat til bestyrelsen ?
    Mvh
    Henrik, Broen 6 3. th.

  4. Ejler Stokkebroe Avatar
    Ejler Stokkebroe

    Det er jo fantastisk, at meddelelser såsom indkaldelse til generalforsamling m.v. ikke når frem til mig.
    Bestyrelsen kender både min adresse, telefonnummer og e-mail adresse !!!
    m.v.h. Ejler Stokkebroe

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading