Status på ny investorkreds

På vegne af bestyrelserne i A/F Stævnen og A/F Broen følger hermed en orientering omkring en ny investorkreds:

Som jeg tidligere har beskrevet på vores hjemmeside pågår der seriøse forhandlinger angående etablering af en ny investorkreds som forhåbentlig kan løfte den store økonomiske opgave det er at videreføre projektet med henblik på en færdiggørelse af bygning 3 samt en afklaring på de manglende arbejder og diverse mangler som efterhånden er blevet en triviel del af vores dagligdag.

Bestyrelserne har efterhånden modtaget en del deadlines som er overskredet igen og igen. Deadlines omhandlende offentliggørelse af sammensætningen af en investorgruppe til erstatning for Odense Havneudvikling.

Status lige nu er at vi er bekendt med at der fortsat arbejdes intenst med at etablere denne nye investorgruppe men vi har ikke nogen nye deadlines p.t.

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for alle os beboere i Stævnen og Broen og det er nu efterhånden snart et år siden at vi flyttede ind i vores iøvrigt dejlige lejligheder.

Bestyrelserne har afholdt mange møder med Odense Havneudvikling, Odense Havnevæsen, Odense Kommune og andre interessenter og vi føler at vi har gjort alt det som kan gøres fra vores side.

Vi har dog stadig bevaret en høj grad af optimisme som ikke skal forveksles med naivitet 🙂

Vi kan i høj grad forstå beboernes frustrationer hvilket også fremgår af kommentarer og indlæg på vores hjemmeside. I skal vide at vi fortsat arbejder på at booste gang i processen men vores hjælpemidler er begrænsede idet bestyrelserne ikke er en del af forhandlingsteamet.

Konklusionen er derfor at der ikke er nyt at bibringe beboerne men vi vil selvfølgelig være de første til at videreformidle nyheder til Jer hvis vi hører nyt.

Foranlediget af et tidligere indlæg fra en beboer på Broen vil jeg gerne appellere til at I kommenterer de indlæg der måtte komme på vores hjemmeside idet det er vigtigt at høre andre beboeres holdninger og meninger.

Jeg vil gerne understrege at de beslutninger som bestyrelserne tager alle er med udgangspunkt i at vi skal have et godt fællesskab og naboskab og samtidig forsøger vi at minimere vores udgifter til rengøring m.m. således at vores fællesudgifter er så lave som forsvarligt muligt. Når der så er generalforsamling kan alle komme til orde (hvis det vel at mærke ikke sker via hjemmesiden) og det er derefter bestyrelsernes opgave at gennemføre eventuelle beslutninger.

Set over en bred kam tror jeg at vi alle har fået nogle aha oplevelser ved at skifte bolig fra et parcelhus til en lejlighed. Jeg mener at hvis vi alle behandler hinanden som vi gerne selv vil behandles – ja så kommer vi langt. Indtil nu synes jeg faktisk at vi beboere kommer godt ud at det med hinanden og lad os fortsætte med dette trods vore forskelligheder.

Med venlig hilsen
Lars Baagøe Hansen
Stævnen 5. sal lejl. 1


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

2 svar til “Status på ny investorkreds”

  1. Lars Baagøe Avatar
    Lars Baagøe

    Kære Poul Henning

    Tak for din kommentar.

    Jesper Hauschildt er fortsat engageret af os til at varetage vores interesser. Os bekendt er Odense Havneudvikling A/S ikke gået konkurs. Jeg bliver dig svar skyldig angående ejerskab af OHU’s aktier, men jeg kunne godt foestille mig at Areal Bank har pant i disse aktier. Jvf. det seneste perioderegnskab er der ikke betalt til fællesudgifter fra OHU side. Der er ligeledes andre beboere der er i restance. Vi har aftalt med LEA at de skal iværksætte ordinær rykkerprocedure og vi har da heldigvis sikkerhed i alle lejligheder for gæld til ejerforeningerne.

    Som svar på dit sidste spørgsmål kan jeg fortælle dig at vi har møde på tirsdag (22/9) med John Olsen fra OHU hvor også vores advokat deltager. Det er efter vores opfattelse helt klart en mangel at udenomsarealerne ikke er færdiggjorte.

    Med venlig hilsen
    Lars

  2. Jette og Poul H. Fløjborg Avatar
    Jette og Poul H. Fløjborg

    Jeg vil først og fremmest anerkende det store arbejde de 2 bestyrelser har udført det seneste års tid – det er ikke misundelsesværdigt at sidde der, med de udfordringer vi alle har fået.

    Jeg har et par spørgsmål:

    – er advokat Jesper Hauschildt forsat involveret på vores side?

    – jvf. CVR er Odense Havneudvikling A/S stadig et “normalt selskab”, d.v.s. ikke gået konkurs – i givet fald ejes aktierne af den tyske bank?

    – betaler Odense Havneudvikling A/S eller hvem der nu ejer aktierne til fællesudgifterne på de ikke solgte lejligheder?

    – og endelig kan vi påberåbe os mangler og dermed misligholdelse jvf. købsaftalen f.s.v. angår ikke færdiggjorte udenomsarealer ?

    Med venlig hilsen
    Poul Henning Fløjborg
    Stævnen

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading