1 års mangelgennemgang

Jeg har idag omdelt en skrivelse til alle beboere i Stævnen:
1 års mangelgennemgang af de enkelte lejligheder

Jeg har i dag talt med John Olsen fra Wind Ejendomme (Odense Havneudvikling) angående de mangler der skal udbedres ved 1. års gennemgangen og som endnu ikke er afhjulpet.

Jeg er af den opfattelse at der stadig er en del mangler hos de enkelte lejligheder som endnu ikke er på plads. John Olsen oplyser at der er en deadline pr. 15/2 2010. På denne dato skal alle fejl og mangler som vi har indberettet via et skema til Odense Havneudvikling A/S være afhjulpet.

John Olsen har lovet at være behjælpelig med at kontakte MT Højgaard der forestår gennemførelse og koordinering af mangelafhjælpningen.

Derfor vil jeg meget gerne bede om en hurtig tilbagemelding fra alle ejere om hvilke mangler der endnu ikke er færdiggjort. Jeg kunne tænke mig at I afleverede en kopi af den mangelliste som I afleverede til Odense Havneudvikling senest den 1/11 i 2009 jævnfør brevet fra Odense Havneudvikling. På listen skal I anføre hvilke mangler der endnu ikke er udbedret.

Listen bedes afleveret i min postkasse senest fredag morgen den 12. februar 2010.

Herefter vil jeg videresende listerne til John Olsen som tager kontakt til MT Højgaard. Hermed kan vi lægge optimalt pres på MT Højgaard for afhjælpning af manglerne.

Jeg skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på at mangler der vedrører vinduer ikke skal medtages. Samtidig vil jeg understrege at der ikke er tale om en garanti for at manglerne afhjælpes – der er alene tale om en hjælp til de enkelte ejere for at få skal skub i mangelafhjælpningen.

Jeg vil gerne bede de beboere der bor til leje om at videregive brevet til ejerne af ejerlejlighederne.

Hvis I har spørgsmål er I velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen
Lars Baagøe Hansen
A/F Stævnen


Udgivet

i

af

Tags:

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading