Forår og sommer i Promenadebyen 2011:

Under Havnekulturfestivallen fra 27. – 29. Maj 2011 har Sjælsø venligst udlånt cafeen under Broen til kunstformidlingen: Fog & Blessing, www.kunstformidling.net, der indretter Galleri. De udstiller diverse kunstnere, men især de lokale kunstnere Kristian Brugge og Hans Chr. Nielsen. Endvidere skulpturer ved Leif Sylvester. Beboerne i Promenadebyen kan handle i galleriet under havnekulturfestivallen og/eller på Fog & Blessings hjemmeside med 20 % rabat. Dette gælder dog ikke for værker af netop Leif Sylvester og Hans Chr. Nielsen.

Sommerfesten for Promenadebyens beboere afholdes – som tidligere udmeldt – lørdag den 28. maj kl. 13.00 på Broens terrasse. Ved dårligt vejr meldes alternativt værested ud dagen før. Man skal medbringe 20. kr. pr. person, kød til egen indtagelse og tilbehør til en fælles buffet. Vi tænder op for grillen. Ligeledes medbringes drikkelse til eget indtag. Der kan dog købes øl og vand for 5 kr. pr. stk. på terrassen. Tilmelding til Joan Rudbæk, Broen 8, 7 .TH – joan.rudbaek@me.com. Der rundkastes en skriftlig invitation inden længe.

For Broens beboere er terassen brugsklar fra 21. April.

For Broens beboere afholdes endvidere et ”Visions- og Traditions møde” onsdag den 17. August fra kl. 18.00 i cafeen under Broen. Arrangementet er for såvel lejere som ejere, og vi håber rigtigt mange vil tilmelde sig. Vi starter med lidt mad, der laves af cafegruppen, og muligt kommer der en øl-entusiast og introducerer lidt ”bryg”. Drikkevarer kan købes på stedet. Derudover tænker vi, at aftenen skal være til fælles hilsen på hinanden, diskussion om vores fantastiske bolig og de visioner og traditioner vi kunne ønske os for fremtiden – både i Broen, men også i området generelt! Detaljerede oplysninger og tilmelding følger med skriftlig invitation, der rundkastes i juli.

Med mange hilsner
Terasse/cafegruppen
Liselotte, Henrik fra Broen 6
Joan og Hanne fra Broen 8.


Udgivet

i

,

af

Kommentarer

11 svar til “Forår og sommer i Promenadebyen 2011:”

  1. Joan Rudbæk Andersen Avatar
    Joan Rudbæk Andersen

    Kære Alle Festdeltagere.

    Promenadebyens SOMMERFEST idag kl. 17.30

    afholdes i cafeen under Broen. Indgang fra Promenaden.

    Vi har af kunstner Hans Christian Nielsen fået lov at være i hans udstilling – så der er dejlig kunst at nyde under festen. Men- vi overtager først lokalet kl. 17. 00 – så bær over med os, hvis vi ikke har alt på plads kl. 17.30.

    HUSK at medbringe :
    Service, bestik, kopper og glas.
    Kød til grill.
    Tilbehør til den fælles buffet.
    Vin, øl og vand til eget forbrug.

    Vi sørger for:
    Velkomstdrink, servietter, pynt, musik, kaffe og the, samt det “søde”.

    Velkommen til en dejlig aften.

    På festudvalgets vegne
    Joan Rudbæk

  2. Joan Rudbæk Andersen Avatar
    Joan Rudbæk Andersen

    Kære Festdeltagere.

    Først blev Jordens undergang aflyst i mandags – planlagt til kl. 18.00. Nu er så også dragebådsrace på lørdag blevet afslyst, planlagt til kl. 13. oo. Men jeg kan forsikre alle de festglade naboer, der har tilmeldt sig PROMENADEBYENS SOMMERFEST , at:

    SOMMERFESTEN BLIVER HOLDT LØRDAG DEN 28. maj kl. 17.30.

    OG tak til Kresten for bekymring omkring vejret- men. Al god planlægning indebærer også mulige løsninger på diverse problemer, så det skal nok gå. :O)

    Status: der er nu tilmeldt 28 personer. Det er simpelthen super flot!

    Mange “forventningsfulde hilsner”
    For festudvalget
    Joan

  3. Joan Rudbæk Andersen Avatar
    Joan Rudbæk Andersen

    Hej ALLE festdeltagere.

    Vores årlige sommerfest er under stringent planlægning. Og vi har glemt at melde ud:

    festudvalget sørger for en velkomstdrink. Samt for kaffe, the og kage til den “søde tand” efter maden. Der vil også være dæmpet musik både til maden og efter denne. OG- for dem der evt. har børn, de ikke kan få passe – tag dem med. Der er rum til alle!

    Mange hilsner for
    Terasse/festudvalget.
    Joan

  4. Joan Rudbæk Andersen Avatar
    Joan Rudbæk Andersen

    Kære Alle naboer.

    Nu er vi foreløbigt 20 festglade mennesker, der garanterer en kanonfest lørdag den 28. maj. Men vi vil så gerne have, at alle i andre også kommer.!!! Så de herrer- find dansebenet og charmen frem! Og jer søde damer – find den smukkeste kjole frem, der har “dansehåndtag” på siderne. Og husk så lige inden i “smådanser” hjemmefra – at aflevere tilmeldingen til

    Joan Rudbæk
    Broen 8, 7 TH.

  5. Joan Rudbæk Andersen Avatar
    Joan Rudbæk Andersen

    Kære Beboere i Promenadebyen.

    Tja —- —.

    2 tilbagemeldinger omkring sommerfesten er meget bedre end ingen overhovedet Så tak for dem.

    Og – festudvalget, der er nogle festglade mennesker, har valgt følgende løsning:

    Der afholdes sommerfest som planlagt, lørdag den 28. maj men kl. 17. 30. Konceptet er uændret som beskrevet ovenfor med 20 kr. pr. person, medbragt kød til eget forbrug, drikkelse til eget forbrug samt “tilbehør” til fælles buffet. Festen planlægges afholdt på terassen, alternativt i dertil opstillet telt. Vi griller. Tilmelding til: joan.rudbaek@me.com. Der rundkastes snarest skriftlig invitation til alle – med tilmeldingskupon.

    Og – vi håber stadig på stor tilmelding – og at den manglende tilbagemelding på nettet blot er: “stilhed” før stormen fra alle de festglade mennesker.

    For festudvalget
    Joan Rudbæk
    Broen 8, 7 Th.

  6. Lisbeth Bojsen Avatar
    Lisbeth Bojsen

    Hej alle

    Vi synes, det er så fint at holde en beboermiddag/fest samme weekend som festivalen, da vi allerede sidste år fik det indtryk, at mange ville være hjemme netop pga denne begivenhed. Man kan jo også gå lidt til og fra, hvis man ikke foretrækker at sidde på terrassen hele dagen. Personligt har vi sørget for at holde weekenden fri til hyggeligt samvær med naboer og oplevelser på hele havnen. Det er ikke altafgørende for os hvad tid vi mødes, det kan både være til frokost, men af hensyn til dragebådssejladsen måske bedre kl 16.

    Lisbeth og Peer i Broen nr 6, 4.tv

    Vi er med og glæder os meget

  7. Joan Rudbæk Andersen Avatar
    Joan Rudbæk Andersen

    Kære Alle Beboere

    Festudvalget vil rigtig gerne arrangere en sommerfest for beboerne i Promenadebyen, lidt ligesom en gammeldags “vejfest”/”vængefest” – som rigtigt mange sikkert kender fra tidligere. Men – vi har brug for at vide, om der overhovedet er interesse for det. Derfor har vi følgende spørgsmål, og håber på, at rigtigt mange vil melde tilbage på hjemmesiden:
    1: Skal der afholdes en årlig sommerfest?
    2: Skal det være en fast forudlagt dag hvert år?
    3: Skal det i år være den 28. maj kl. 16. 00 – ? under tidligere skitserede konditioner?
    4: Eller skal det være en anden dato i år?

    Kom nu ud ad naboer/genboer- ud ad “skriveblokeringen” og giv os et klart vink med en vognstang, der ikke kan misforstås. Også i henseende til opbakning.

    Med venlig hilsen
    for fest/terasseudvalget
    Joan Rudbæk Andersen

    1. Jørgen Carstensen Avatar
      Jørgen Carstensen

      Hej Festudvalg,
      @ 1 Der skal holdes (mindst) 1 årlig fest, gerne en gang i kvartalet
      @ 2 Det vil være godt med en fast dato, og sammenfaldet med Havnekulturfestival er fin.
      @ 3 Datoen er ok, se @2
      @ 4 Hvis vi skal deltage i år, skal det være en anden dato, da vi har fået et godt ferietilbud i år. Desværre.

      Det er dejligt der er nogen der holder fast i at der skal gang i aktiviteter. Generelt ville det være godt at flere kom ud af busken med hvad de synes. Og det er svært at komme af med sin mening hvis det kræver et møde på Næsbyhoved Restauranten, – hjemmesiden er den bedste mulighed vi har. Det er ikke svært, – kræver bare lidt ukuelighed, mod, og måske lidt hjælp.

      Lene og Jørgen, Stævnen 4.4

  8. kresten mehl Avatar
    kresten mehl

    Jeg vil foreslå at jeg lige afstemmer racetidspunktet med Maria Hemmingsen hos kommunen,inden vi flytter rundt på noget .Det lader til at vi kan stille fuldt hold fra Promenadebyen med diverse venner og familie ind over også. Men superfint. Vi mangler nogen fra Stævnen til at melde sig. Alternativt må vi lige “stemme døre” hvor vi ved musklebundtnerne er at finde. Birgit M har talt med Thomas i stuen Broen 8 .Han vil gerne deltage og tager nok et par løftere med også.. Er retur med svar fra Maria express efter påsken.

    MVH Kresten

  9. Joan Rudbæk Avatar
    Joan Rudbæk

    Hej Birgit.

    Du har fuldstændig ret – eller omvendt! Vi kan jo så undre os over- at en dato om årlig sommerfest, der blev meldt ud – ganske vist med klokkeslettet kl. 14. 00 – for 1 år siden på denne hjemmeside ( se referat fra beboer-initiativer, punkt 1 om “fast sommerfest”) ikke noget før er blevet anfægtet! Vi fastlagde netop tidspunktet og meldte det ud, så ALLE kunne notere det i kalendere, og ikke arrangere andet!! Men – hvis der er stemning for, at vi flytter festen, så gør vi da bare det. Der er jo ingen grund til at lægge et kæmpearbejde i en fest, som ingen vil komme til. Grunden til, at vi lagde den i samme weekend som havnekulturfestivalen var netop, at vi forventende, at rigtig mange ville være hjemme i den weekend.

    Men meld ind – skal festen flyttes?

    Mange påske hilsner
    På vegne af terasseudvalget.

    Joan Rudbæk

  10. Birgit Skaaup Hansen Avatar
    Birgit Skaaup Hansen

    Lyder da rigtig hyggeligt med en sommerfest, men det undrer mig lidt at den er fastsat til lørdag kl. 13 hvor der er havnekulturfestival, for det er jo lige netop på det tidspunkt der er dragebådsrace, hvor vi jo forsøger at stille et hold.
    Birgit

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading