Kære Naboer.
Broens terrasse er nu gjort vinterklar. Trods en dårlig sommer er terassen blevet brugt flittigt – og alle har behandlet den med omtanke og omhu. Tak for det.
Krukkerne fra fælles arealet, vi overtog fra Havnefestivallen, er sat i skur. Dels fordi vi ikke var klar over om de var frostsikre, og dels fordi der ikke var ordentlig jord og lega i bunden, så omplantning var en større omgang. Det gør vi til foråret. Vi har kontakter til kommunen, for at forespørge om lån af de store “kommunale “potte kar, alternativt produktionssted og pris. I fald de ikke kan lånes, må det være op til ejerforeningen at afgøre, om egne kar/potter skal være løsningen fremadrettet til sikring af, at biler ikke parkeres, hvor de ikke må.
Der afholdes følgende arrangementer i den nærmeste fremtid, hvor der inden for de kommende dage udsendes post omdelte invitationer til de to første. Sæt dog allerede nu kryds i kalenderen:
Søndag den 27. november kl. 14.00 i Cafeen under Broen, afholdes “dekorations – jule – hygge – tam, tam”. Vi har inviteret blomsterkunsnter Ingelise, der vil guide os til det allernyeste indenfor juledekorationer. Man skal selv medbringe egne materialer. Ingelise vil dog sørge for materialer til “alternative kranse og engle”, der kan købes for et mindre beløb. Tilmelding til joan.rudbaek@me.com. Der serveres glögg og juleslik. Pris: 25 kr. der medbringes på dagen.
Lørdag den 31. december holder vi “nytårs parole”. Fra kl. 10.00 løber vi 5 km / går 2,5 km og fra kl. 11.00 drikker vi champagne, spiser kransekage og ønsker hinanden godt nytår. Man mødes foran Cafeen og efterfølgende kl. 11. 00 i Cafeen. Tilmelding til joan.rudbaek@me.com. Der medbringes 20, 00 kr. pr. person til selve arrangementet.
Onsdag den 8. februar afholdes der beboer møde for Broens beboere med status omkring Broen, inden generalforsamling. Invitation følgerefter nytår. Men sæt kryds i kalenderen.
Vi mangler en deltager i vores lille frivillige udvalg, da Henrik drager til Australien. Vi imødeser nye frivillige, der kan kontakte joan.rudbaek@me.com.
Mange vinterhilsner
Liselotte, Henrik, Hanne og Joan. Broen.