Bryder du dig om at nogen roder i dit skrald?? Nej vel!
Men vi er nogen, der roder med skrald af og til, -faktisk alt for tit.
Og det er ikke fordi vi arbejder på at hænge dig ud for madspild. 😉 Nej, det er fordi det er nødvendigt for at få affalds-skakten til at virke igen.
Og du vil sikkert helst være fri for det? Altså at vi roder. Du er nok enig med os i, at det skal gøres anderledes?
Skraldemanden fra Odense Renovation fortæller os, at han ikke møder skraldeproblemer andre steder i byen, som kommer i nærheden af dem han finder i Promenadebyen. Andre steder finder han ca. 10% forkerte skraldeposer ( bæreposer fra Netto, Brugsen osv) og ca. 90% som holder standarden (11 liter, og lukkede).
Her i Stævnen er det nærmest omvendt. Og det er én væsentlig årsag til at vi ofte må gå og rode i dit skrald.
Mon ikke vi også er enige om, at det kan vi gøre bedre?
I morgen, onsdag d. 23. november, rykker vi ud for at gøre noget ved det.
Vi ses
Hilsen
Bestyrelsen, A/F Stævnen
Kommentarer
4 svar til “Det er skidt med skraldet i Stævnen”
Lad os håbe, at vi efterhånden har styr på “skralde-reglerne”. Vi har læst og afprøvet en go`ide mht
pizzabakker – opblød dem i vand, så kan de presses sammen til en lille klump, der i de rette poser, fylder meget lidt og falder tungt !!
Vh
Mai-Britt, Broen
Kære bestyrelse
Tusind tak for initiativet, for besøg og gaven, som vi modtog med glæde, selv om poserne lignede vores egne til forveksling 🙂 Måske slipper vi så denne jul for stoppet affaldsskakt og grimme lugte?
Kære Bestyrelser i Broen og Stævnen
Det ville være en rigtig god idé, at ovenstående information hænges op på tavlerne og i elevatorerne.
Så “fanger” vi de beboere, der ikke orienterer sig her på sitet og kigger på tavlerne.
VH
Anette, Broen
Vi i BROEN kan kun være helt enige. Ved månedsskiftet havde vi et par tilstopninger i nr 6. Da jeg selv tømte poserne ud fra toppen af tilstopningen var der flere af disse storposer fra Netto/Kvickly. DET MÅ IKKE BRUGES , da rørsystemet er dimensioneret til de forsekrevne 11 liters poser, lukket forsvarligt. Storposerne falder simpelthen forkert ( for langsomt) ned i røret, hvis de ikke er virkeligt tunge. Den lave hastighed medfører at de ikke passerer bøjningerne lige over tankene og stopper.
Kresten,Formand BROEN