Referat fra bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Promenaden

Referat fra ordinært bestyrelsesmøde i E/F Promenaden tirsdag den 20/3 2012.
Afbud fra Rene

Dagsorden:
1. Godkendelse af referat fra sidste møde
2. Gennemgang af udkast til regnskab 2011
3. Drøftelse af budget for 2012
4. Opfølgning fra generalforsamlingen 2011
5. Indkomne forslag til generalforsamlingen 2012
6. Parkeringsforhold
7. Status på mangelgennemgang
8. Eventuelt

Ad 1)
Referat blev godkendt

Ad 2)
Regnskabet blev gennemgået og det blev konstateret at der var et pænt overskud idet indbetalingerne var uændret fra 2010 hvorimod vi i 2011 ikke har betalt ejendomsskatter.
Regnskabet blev taget til efterretning idet det blev noteret at egenkapital stadig var negativ

Ad 3)
Budgettet for Ejerforeningen lægger op til at der kalkuleres med et overskud i størrelsesordenen kr. 100.000 der medfører at egenkapital nulstilles. Der budgetteres med nogle engangsinvesteringer som dog skal godkendes/vedtages på den kommende generalforsamling i april.

Ad 4)
Der er ingen uafklarede punkter fra Generalforsamlingen i marts 2011.

Ad 5)
Der er indkommet et forslag fra Kresten Mehl som vil blive udsendt til alle ejere og sat til behandling på Ejerforeningens Generalforsamling.

Ad 6)
Overordnet set kan bestyrelsen konstatere at P-forholdene på rampen er forbedret væsentligt i den senere tid. Der er dog stadig nogle beboere der ikke overholder de spilleregler der er gældende for alle i Promenadebyen. Der sættes stadig sedler i de biler der uretmæssigt parkerer på gæstepladser.
Den store P-plads (med skærver) er nu også færdiganlagt. Der arbejdes på at få anlagt en sti med fliser eller lignende således at vi kan gå tørskoet fra P-pladsen over til rampen. Det gælder for begge trapper. Vi forventer at der vil blive stillet nogle spørgsmål på den kommende generalforsamling omkring P-forholdene på og ved rampen og spørgsmålene vil sandsynligvis blive rettet til Sjælsø der deltager på generalforsamlingen.

Ad 7)
Peter Kallehave har nu lister klar som bliver udleveret til Lars og Børge. Listerne skal uddeles til alle ejere sammen med en følgeskrivelse der forklarer hvad hver ejer skal gøre. Lars udarbejder en sådan skrivelse. Herefter forventes der at være et overblik over hvor mange lejligheder der måtte have en restmangel samt hvor mange lejligheder der har fået udbedret alle mangler. Bestyrelsen bakker op om dette tiltag. Der kommer ligeledes opslag på vores hjemmeside om tiltaget. Lister forventes uddelt senest 1. april 2012.

Ad 8)
Vi skal være opmærksom på at der hvert år skal vælges en repræsentant fra hvert Administrationsfællesskab (A/F) og her skal der i år være valg af en repræsentant fra Broen idet Børge udtræder samt en repræsentant fra Sejlet. Rene Bendtsen udgår automatisk af bestyrelsen fra og med den kommende generalforsamling.
Børge Vilhelmsen (Broen) og Jørgen Carstensen (Stævnen) deltager på et kursus i håndtering af vores sprinkleranlæg. Det betyder at vi fremover ikke behøver at have Nordisk Klima til at foretage ugevis inspektion af vores sprinkleranlæg i kælderen. Hermed sparer foreningen op til kr. 21.000 årligt. Børge vil så tage sig af opgaven og vil i den anledning modtage kr. 3.200 for arbejdet. Dette skal dog også godkendes af bestyrelserne i A/F Stævnen og A/F Broen.
Der er ikke aftalt ny mødedato – aftales efter generalforsamlingerne i april.

For referat:

Lars Baagøe Hansen
Formand for E/F Promenaden


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

2 svar til “Referat fra bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Promenaden”

  1. Anette - Broen Avatar
    Anette – Broen

    Pkt. Ad 7) Vi mangler også en liste. Er listerne udleveret?

  2. Pia Klint Jørgensen Avatar
    Pia Klint Jørgensen

    Til pkt. Ad 7). Vi har ikke fået noget liste i postkassen. Er det en fejl eller?

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading