Her omkring den første i måneden er der tit meget larm i bygningen. Der er flyttet nye folk ind og der opstår derfor et behov for at bore huller i væggene så fjernsynet og Amagerhylden kan komme op og hænge. Det skal selvfølgelig ordnes, selv om det er ærgerligt at sidde i larmen.
Ved sidste revision af husordenen blev det præciseret, at man skal være færdig med at bore inden kl. 18. For at nå det hele på den begrænsede tid er det en god ide at anskaffe sig noget ordentligt værktøj. En boremaskine og nogle bor der kan klare betonvæggene.
Lige nu sidder jeg og lytter til en handymand, der er i gang med et noget sløvt bor, og en maskine med for lidt slav i. Så hulleoperationen tager unødvendig lang tid.
Vi skulle måske overveje at anskaffe en god maskine til udlån, – eller måske Sjælsø ville sponsorere hjælp til deres lejere?
Eller hvad synes du?
Et tidligere indlæg om samme emne kan læses her.
/Jørgen, Stævnen 4.4
Kommentarer
13 svar til “Huller i væggen? -brug en god slagboremaskine!”
Jeg vil gerne høre, om den husorden som gælder for Stævnen også er gældende for Broen?
@Jørgen Carstensen
Som jeg ser det, er vi tre huse fyldt med velmenene, civiliserede mennesker. Så jeg er da sikker på der vil komme noget godt ud af en snak om vores husorden på den næste generalforsamning.
(Smiler uden sarkasme 🙂
Med venlig hilsen
Jørn
Jeg griner med 🙂
@Jesper Jensen 2-7-3
Når vi nu har lidt sjov med at snakke husorden…….og rettelse af denne
Så husker vi vel alle hvor flot bygningen var i jul tiden med lys trods husorden:
“Altaner/terrasser:
Der må ikke opsættes markiser, paraboler, lamper, terrassevarmere, bålfade og tørresnore- stativer på altanerne. Parasoller skal være ensfarvede i afdæmpede farver og uden reklamer.”
Ikke at det gør noget at skabe lidt julestemning, men det var måske tid at gennemgå reglerne !
Griner lidt !
Hej Jørgen
Nu i skal i gang med at tydeliggøre husordenregl. må i hellere tage med, at udtjente op- og vaskemaskiner, cykler, skoreoler osv ikke hører til på altanerne.
Og for 117. gang måske lidt om parkering på gæstepladser og rampe. Utroligt men sandt.
Hej Jens,
Jeg tror du refererer til Husordenens afsnit om opbevaring på reposerne:
“Reposer, fælles områder mellem lejlighederne på etagerne (forrum), må ikke benyttes til opbevaring”.
Det er åbenbart for svært at forstå. Jeg vil sørge for at det bliver revideret på den kommende generalforsamling.
PS: I din opremsning glemte du: Sko og støvler. ;-))
/Jørgen, Stævnen 4.4
Og husk at fjerne dragkister, malerier, stumtjenere, caféborde, gyngestole, tæpper, blomsterkummer, barnevogne, løbevogne, rullator, lamper og så videre inden du går i gang med, at feje for egen dør 😉
@Jørn Lynge
;-))
Kære Jørgen Carstensen. Husk: Når du fejer for egen dør, skal det være efter kl. 08:00 😉
Du har ret, Jesper. Jeg havde faktisk ikke helt styr på at det først er fra kl. 8.00 på hverdage. Det vil jeg minde håndværkeren om og bestille ham til efter kl 8. Han skal jo også have 750,- kr i timen når han venter på at klokken bliver 8. 😉
90%? Er der virkelig så mange formaninger på hjemmesiden? Det havde jeg ikke tænkt på.
/Jørgen
Nu er 90 % af de ting der skrives herinde på hjemmesiden formaninger med fra bestyrelsen med : husk, i må og i skal osv osv.
Så jeg kan jo ikke lade være at trække på smilebåndet når jeg læser jeres skrivelse af 21.feb.2011 citat: “Brug af boremaskiner og andet støjende værktøj må kun finde sted på hverdage fra kl.
08.00 til kl. 20.00. I weekender og på helligdage fra kl. 10.00 til kl. 18.00.”
Måske man skulle feje for egen dør !
Håndværker eller ej !!!! Den enkelte har vel pligt til at sørge for at reglerne overholdes 😉
Jesper
Hej Jesper. Jeg er ked af at have vækket dig, men håndværkere begynder kl. 7, også når der skal bores.
/Jørgen
Idag var der så en beboer i Stævnen der mente vi alle sammen skulle vækkes kl 7.15 ved lyden af en boremaskine. Der er åbenbart trods flere skrivelser her på siden stadig folk der ikke tænker ud over deres egen næse og lever en verden hvor de kun tænker på sig selv.