Det er ikke en Jørgen, der er bliver hevet op af skraldeskakten, og heller ikke en håndværker der er ved at smide sit byggeaffald ud. Men det er en håndværker der arbejder.
Han var i gang i går med at udbedre skader på skakten. For den havde taget skade under sidste tømning. Vores skrald suges ud i skraldebilen, mens den står ved det lille sorte hus på Londongade. Der skal et meget stort sug til, og ved sidste tømning var dette sug ved en fejl kommet ind i skraldeskakten. Og det kunne den ikke tåle. Den klappede sammen et par steder, hvor skraldet efterfølgende satte sig fast.
Håndværkeren forsøger sig med en ballonudvidelse af røret og måtte senere ty til grovere metode med en hammer. Operationen lykkedes, så patienten har det bedre, – i hvert fald midlertidigt. Der skal selvfølgelig tages særlige skånehensyn.
Efter nytår er der reserveret plads til en større operation, hvor der skal skiftes nogle rør-dele
Inden arbejdet med røret kunne gå i gang måtte håndværkerne i gang med a tømme skakten for skrald. Og det var ikke sjovt og ikke noget kønt syn. Det gav ikke os beboere mange points for god skralde-skakt-opførsel.
Jeg vil helst være positiv, forstående, hjælpende og tilgivende. Det vil jeg gerne blive ved med. Brok fører ikke til ret meget godt.
Du kan vælge at springe over det i parentesen. Det er bare det jeg tænker.
(Det er forholdsvis intelligente, veluddannede, imødekommende, flinke, rationelle, kontrollerede, vågne, voksne, ædru mennesker der flytter ind i Stævnen. Derfor fatter jeg ikke, hvordan så meget information, henstilling, uddeling af skraldeposer, påmindelser, skiltning … kan overses og så meget skrammel ender i skraldeskakten? Bare jeg ikke har taget fejl af mine naboer? Tag jer sammen eller behold jeres skrald.)
Hjælp din nabo med at hjælpe sig selv.
/Jørgen, Stævnen, 4.4