Oprydning i cykelkælderen i Stævnen. Husk at læse det med småt!
Der har længe været fyldt op med cykler i vores cykelkælder, og det ser ud som om der står, og ligger, en masse inaktive cykler, der ikke er i brug i øjeblikket, og ikke har været det meget længe.
Vi vil gerne have sorteret i cyklerne efter følgende principper:
- Cykelkælderen er til parkering af aktive cykler, der bruges jævnligt.
- Andre cykler, som ejes af nuværende beboere, kan sættes til opbevaring i bilparkeringskælderens cykelstativer.
- Cykler uden ejere her på stedet afleveres til politiet.
Sådan gør vi.
Uge 3, 14.1 – 20.1 2013
- Mandag: Alle cykler i cykelkælderen får påsat et mærke.
- Ejeren fjerner mærker fra sine cykler.
- Ejeren lader sine aktive cykler stå i cykelkælderen, og flytter sine andre cykler til bilparkeringskælderen
- Lørdag/søndag: Bestyrelsen flytter cykler, som stadig har mærker, ind i siderummet i cykelkælderen. De kan afhentes af den rette ejer indtil 15. marts 2013
- Ikke afhentede cykler afleveres herefter til politiet
Jørgen og Rene
Bestyrelsen
Stævnen
Kommentarer
Ét svar til “Cyklerne ud af cykelkælderen”
Godt initiativ. Har lige parkeret min cykel efter fyraften – det ser bare flot ud. Lad os nu alle sammen fastholde den gode orden – og dem, der mangler det, få påmonteret et støtteben.