Referat fra bestyrelsesmøde torsdag, den 2. maj 2013.
Dagsorden:
1. Godkendelse af sidste referat
2. Opfølgning fra generalforsamling
3. Bygningsforsikring – evt. skift af forsikringsselskab?
4. Henvendelsen fra advokat Jens Munch
5. Forslag fra beboere
-Tagterrassen – Udekøkken
6. Budgetopfølgning
7. Status vedr. drift af Broen
8. Eventuelt
9. Ny mødedato
Referat:
Deltagere: Jan Sander, Kresten Mehl og Anne Grothkær.
1. Godkendt
2. Kresten tager kontakt til Torbens Erhvervsservice.
Jan tager kontakt til Slukefter Vinduespolering.
Vedr. Grundfonden tager bestyrelsen selvfølgelig generalforsamlingens afstemning til efterretning. Bestyrelsen vil i indeværende år arbejde videre med at anskueliggøre bygningens vedligeholdelsesmæssige behov – via en teknisk vedligeholdelsesplan. Bestyrelsen vil ved næste generalforsamling forelægge et vedligeholdelsesforslag samt forslag til opsparing til den fremtidige renovering af Broen.
3. LEA har til bestyrelsen fremsendt et forsikringstilbud på bygningsforsikring fra Willis. Willis giver et tilbud hos Gjensidige Forsikring på en forsikring med samme dækning, som den vi har nu hos Codan. Det er en ikke helt uvæsentlig besparelse, vi i Broen kan opnå med det nye tilbud.
Bestyrelsen har derfor besluttet at tage imod tilbuddet fra Willis. Anne tager kontakt til Sofie hos LEA for at få formalia på plads.
4. Bestyrelsen har fra advokat Jens Munch modtaget et tilbud om sammen med Sjælsø, at deltage i søgsmål mod SKAT med henblik på at få nedsat grundskylden i Broen.
Bestyrelsen har besluttet at sige nej tak til tilbuddet.
5. Det blev besluttet at sælge udekøkkenet på tagterrassen. Kresten undersøger hvordan, og hvad vi kan få for køkkenet.
Når vi har en køber, vil vi henvende os til beboerne for at få lidt muskelkraft til flytningen.
Salgssummen skal bruges til indkøb af stole til terrassen, magen til dem som vi i forvejen har.
Jan har modtaget en klage over, at der bliver kørt for stærkt på rampen. Punktet videregives til EF Promenadebyen.
6. Intet at bemærke.
7. Kresten tager kontakt til Torbens Bygningsdrift, Aarhus ang. produkt og pris for udskiftning af dørhåndtag i Broen.
8. Intet.
9. Torsdag den 22. august kl. 17.00 hos Kresten
Ref. Anne Grothkær