Referat af fællesmøde mellem A/F Broen og A/F Stævnen den 27/8

 

Mødet blev afholdt før de  2 ordinære bestyrelsesmøder i de 2 A/F.

Deltagere: Lars Baagøe Hansen, Anne Grothkær, Kresten Mehl, Jørgen Carstensen; Flemming Mengers & Jan Sander

 

Dagsorden:

1                           Valg af referent

Jan Sander blev valgt.

2                           Sjælsø erklæret konkurs – hvad nu?

Nye lokale investorer har som bekendt købt Sjælsøs ”ikke solgte” lejligheder samt P pladser.

Firmaet Promenadebyen 2 ApS ejer således disse lejligheder og er forpligtet, på samme måde som Sjælsø var, til at afholde fællesudgifter mm. Det er glædeligt, at denne handel nåede at falde på plads før Sjælsøs konkurs.

Promenadebyen 2 ApS  har valgt firmaet Kielberg advokater som administrator, altså som firmaet der opkræver leje ved de udlejede lejligheder og P-pladser.

Vi vil kontakte de nye ejere og byde dem velkommen. Lars tager kontakt for at sætte første møde i stand.

Arealerne ved skærve p-pladsen samt græsplænen ved siden af er begge Sjælsøs ejendom. Bestyrelserne besluttede at fortsætte  ”business as usual” med græsslåning  osv. på disse arealer indtil en ny situation opstår.

3                           5 års gennemgang – næste skridt

Bygningerne skal snart gennemgås for 5 års mangler. Vi besluttede at kontakte rådgivende ingeniører Henneby Nielsen for at købe assistance til denne gennemgang, der forventes at skulle gennemføres med MT Højgaard. Kresten kontakter Henneby Nielsen og tager initiativ til et indledende møde.

Det er bestyrelsernes opfattelse at de enkelte lejligheders eventuelle mangler desværre er at betragte som et mellemværende mellem de enkelte ejere og Sjælsø. Da Sjælsø er gået konkurs, er man nok nødsaget til at acceptere denne virkelighed.

4                           Diskotekskibet Spektrum – nyt

Det forlyder at skibet nu har fået ”bygge tilladelse” ved Odense kommune på sin nuværende placering.

(Der synes så ikke at være risiko for at skibet skulle flytte tættere på Promenadebyen.)

5                           Eventuelt

Løs snak om P forholdende i Promenadebyen og af den kommende situation med Q-park.

Ellers ingen kommentarer.

P.S.

A/F Sejlet deltog ikke i dette møde, da bygningen ikke står foran en 5 års gennemgang.

Referent: Jan Sander den 29/8 2013


Udgivet

i

, , ,

af

Tags:

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading