Referat fra bestyrelsesmøde i E/F Promenaden tirsdag den 19.11.2013

Deltagere: Lars Baagøe – Stævnen, Claes Risum Hansen – Sejlet og Anne Grothkær – Broen.
Dagsorden
1. Godkendelse af referat fra sidste møde
2. Samarbejdsaftale med Q-Park
3. Status på 5 års gennemgang
4. Busforbindelse til havnen
5. Status på regnskab 31/10 2013
6. Skærver v/Broen
7. Nyt omkring el-forbrug v/Promenaden
8. Aflønning af Erik og Børge (pappressning og sprinklerafprøvning)
9. Eventuelt herunder aftale nyt møde

1. Referatet blev godkendt.
2. Det blev vedtaget at starte samarbejdet med Q-Park. Hvis det er muligt, vil aftalen være på plads pr. 01.12.2013. Aftalen gælder foreløbig for et år. Bestyrelsen vil i 1. kvt. 2014 evaluerer projektet. Lars vil udarbejde og udlevere (i postkasserne) retningslinjer til alle husstande i Promenadebyen. Aftalen vil blive lagt på hjemmesiden.
3. Der er modtaget svar fra M.T. Højgaard vedr. fejl og mangler. Svaret er videresendt til advokat Hauschildt, og vi afventer hans vurdering af det videre forløb. Lars vil på hjemmesiden gøre rede for situationen p.t.
4. Vi vil sende en anmodning til FynBus om at få en bybusforbindelse til området ved Promenadebyen. Anne tager kontakt til de omkringliggende boligbebyggelser (Kristiansdahl, OAB og Havnehaven) for at få overblik over, hvor mange husstande der er i området. Lars sender navn på formanden i Havnehaven til Anne.
5. Regnskabet blev gennemgået. Der er et positivt resultat pr. 31.10.2013 på 90.586 kr. Lars sørger for, at opgørelsen kommer på hjemmesiden.
6. Iflg. vedtægternes § 22.1 og 22.2 er det de enkelte punkthuse, der skal løse haveopgaver, der er så tæt på bygningerne. Sejlet og Broen har udfordringer i arealerne under altanerne. Vi sender punktet til AF’erne, som vil finde en fælles løsning, således at der bliver et ensartet udtryk ved ejendommene. Claes tager kontakt med Torbens Haveservice for at indhente ideer.
7. Der afventes svar fra Odense Kommune, om de vil påtage sig at betale udgiften på ca. 50.000 kr. til el på havnepromenaden.
8. Anne er under dette punkt inhabil. Lars har taget kontakt til LEA, for at få deres vurdering af, hvordan Børge og Erik evt. kan aflønnes. Vi afventer svar.
9. Lars undersøger, hvem der er ansvarlig for fjernelse af det store skilt, som nu efter stormen ligger væltet ved indkørslen til Finlandgade fra Toldbodgade.
Anne har fået svar på henvendelse til Odense Kommune vedr. parkeringsproblemer i forbindelse med Havnefestivallen:
Fra: Maria Friis (mnh@odense.dk)Du har flyttet denne meddelelse til den aktuelle placering.
Sendt: 1. november 2013 09:24:58
Til:
anne grothkær (agrothkaer@hotmail.com)

Kære Anne Grothkær

Jeg er glad for at I nyder festivalen og beklager selvfølgelig de gener der er forbundet med et så stort arrangement

Vi vil forsøge at få aftaler i stand omkring parkering med grundejere i nærheden af festivalområdet, som vi vil henvise til i vores markedsføring.

I år havde vi en sådan aftale med Odense Havn omkring kajen ved Gammels ø, men folk parkerer alle de steder som de kan komme til. Derfor vil jeg foreslå at I får sat skiltning op ved jeres parkering, så folk kan se at det ikke er en offentlig parkeringsplads.

Venlig hilsen
Maria Friis
Havnekulturfestival.dk

Ungdomshuset
Nørregade 60
5000 Odense C

Direkte tlf.: 26127832
mailto:mnh@odense.dk

UNGDOMSHUSET ODENSE


Punktet tages op på næste møde.

Ny mødedato: 28. januar 2014 kl. 16.30 hos Lars

Referent:
Anne


Udgivet

i

af

Tags:

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading