Emsig Parkeringsvagt

 

 Til alle beboere i Promenadebyen

Søndag den 27. april 2014 kl. ca. 14.30 fik vi besøg af en parkeringsvagt fra Europark. Vagten var af den opfattelse at vores parkeringsplads (skærvepladssen) var underlagt en overvågningsaftale mellem Europark og ejeren af pladsen. Da jeg fik kontakt til vagten var der udstedt ca. 5 p-bøder. Da jeg forelagde vagten at der måtte være tale om en misforståelse da pladsen – efter min opfattelse ikke var underlagt nogen aftale med Europark – tog vagten kontakt til sin chef der efterfølgende anbefalede vagten at stoppe med bødeudskrivelsen. Dette gjorde vagten men denne ville ikke annullere de p-bøder der allerede var udstedt.

Jeg tog mandag kontakt til vores havnedirektør Carsten Aa og han oplyste at Odense Havn havde en aftale med Europark men kun for så vidt angår parkering langs den gamle Toldbodgade. Vi var derefter begge af den opfattelse at Europark havde misforstået opgaven.

Derefter henvendte jeg mig til Europark og bad dem om at annullere bøderne samt instruere deres vagter om at vores skærveplads ikke er under Europarks kontrol. Dette har nu resulteret i at de har annulleret i hvert fald en P-bøde der er udstedt – så godt for det.

Formålet med mit indlæg er at gøre andre beboere der fejlagtigt er pålagt bøde i søndags om at rette henvendelse til Europark med henblik på at få annulleret bøden. Der må gerne henvises til min henvendelse til Europark af 28/4 2014.

Med venlig hilsen

Lars Baagøe Hansen


Udgivet

i

, , ,

af

Tags:

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading