I disse, for vort land så vanskelige tider, (citat slut) er ordet “dele-økonomi” så politisk korrekt et udtryk, at man godt tør tage det i sin mund. Og til en vis grad, er vores boligform jo også en en slags “dele-økonomi” da vi jo deler flere af omkostningerne forbundet med at bo på dette skønne sted i Odense.
Jeg har tænkt på, om der kunne være mulighed/interesse for at udvide aktivitetsområdet her i Promenadebyen.
Vi er sikkert flere beboere her, der har en bil nummer to, vi slet ikke bruger nok i forhold til de omkostninger, der forbundet med den.
Eller
En familie der egentlig godt kunne bruge en bil nummer to på nogle tidspunkter, men hvor investeringen ikke står mål med behovet.
Begrebet “dele-bil” har jo for længst også sneget sig ind i det danske sprog, og er jo en logisk tanke og helt i tråd med tidens miljø trend.
Min tanke var
at man måske kunne samle interesse for én eller flere dele-biler her på Promenaden- også nu når vi i fremtiden har hus 4 & 5 i udsigt. Prisen på små økonomiske biler (VW UP, Peugeot 108, Citroën C1) er særdeles fornuftige,- både i indkøb, finansiering og leasing aftaler. Hvis jeg skal opstille et simpelt “husholdningsregnskab” for et sådan projekt, kunne det være:
Finansiering eller leasing, service og forsikring pr. år kr. 30.000,- Leje af P- plads i P-kælder: kr. 6.000,-Med diverse løbende omkostninger måske ialt kr. 40.000,- pr. år. Hvis man f.eks. er 10 familier i en interessentskabs gruppe er det en omkostning pr. famile på kr. 4.000,- pr. år eller kr. 335,- pr. måned. Dette for at have en ny bil til rådighed i gennemsnit 36 dage om året eller 3 dage hele dage om måneden (teoretisk)
Dette er småpenge i forhold til offentlig transport. Hvis nogen, med større økonomisk indsigt end jeg, har input til dette, kunne det være interessant. Det kunne også være interessant at høre, hvor mange der kunne tænke sig at være med i en sådan ordning. Og også at høre, om vores webmaster, Jørgen Carstensen, ville kunne integrere en booking-del på Promenadebyens hjemmeside ?
Lad os måle interessen i kommentarer til dette indlæg, og se om der kunne være grobund for et sådan projekt,- måske i P-lauget’s regi ?
Næste skridt bliver nok, at lade tanken dø,- eller at lave et stiftende møde 🙂
De bedste promenade-hilsner