Efter mit indlæg har jeg per direkte mail modtaget 5 meget positive tilkendegivelser og forslag – og 1 meddelelse igennem dette medie fra Jørn som synes vi skal lade andre om at udføre ideen!
Visionen med mit forslag var og er imidlertid at det skulle være os der sad for bordenden når cafeen skal etableres, således at vi, og i samråd med restaurant Nordatlanten, kunne få vores ønsker og behov tilgodeset – i stedet for stiltiende at måtte se til fra sidelinien hvad en anden investor måtte finde på! Måske slet ikke en cafe men noget helt andet (og måske meget mere larmende).
Med styrepinden i hånden hos os vil jeg tro vi definerer og prioriterer anderledes (bl.a. aldersbetinget) og som ikke nødvendigvis udelukkende er styret af økonomiske grunde (selvom vi selvfølgelig også gerne vil ha et afkast af den investerede kapital!).
Af spændende forslag fra de ovennævnte 5 interesserede vil jeg kort nævne et par stykker:
der oprettes til formålet et anpartsselskab hvor man alt efter lyst og midler kan investere et beløb – og selskabet drives ellers på normal forretningsmæssig basis.
der tilkendegives også lyst til at udføre noget af arbejdet med ombygningen selv – ud fra de forudsætninger man måtte have, hvilket vil reducere etableringsomkostningerne kraftigt.
Dette var alt i denne omgang og yderligere info vil komme når flere melder sig til. Så kom frit frem – det er jo helt uforbindende og vi skal gerne holde et møde indenfor 2 uger hvor alle ideer og forslag vil blive fremsat til nærmere diskussion.
Mvh
Niels
Kommentarer
5 svar til “Cafe “Broen” – opdatering.”
Hej Niels.
Jeg har læst dit indlæg af 7. januar 19:12.
Med venlig hilsen
Jørn
Slutreplik til Jørn – igen, igen …
Kære Jørn.
Prøv at nærlæse mine indlæg og du vil finde ud af at der ikke på nogen måde, tværtimod, er tale om at excludere men derimod includere så mange som mulig i cafeprojektet.Der er ingen færdig agenda eller “lukket gruppe” som du nævner og jeg forstår iøvrigt slet ikke dine forhastede forestillinger. Du har meldt dig ud, hvilket du ikke behøver overhovedet og dermed er sagen ikke længere! Jeg har hverken tid eller lyst til at svare alle på hvorfor de evt. ikke har lyst til at være med. Det er ikke ment som en almen diskussionsklub men en henvendelse til folk her på stedet om at være med i et fællesskab om at skabe en cafe. Hvordan er noget vi skal diskutere på et kommende møde for positivt indstillede mennesker.
Ideen om en cafe er jo ikke min. Den har igennem snart hele Promenadebyens levetid været oppe at vende adskillige gange, bl.a. talte vi meget om det dengang vi startede “Fredagscafeen” i det ledige lokale.
Rent tilfældigt talte jeg så med Kasper fra Restaurant Nordatlanten da jeg hentede nytårsmenu hos dem, og der viste sig så nogle muligheder omkring forpagtning som jeg ikke havde tænkt på før var muligt. Selvsamme nytårsaften havde vi adskillige gæster her fra Promenadebyen som jeg luftede ideen for og jeg fornemmede stor interesse for projektet og lovede at skrive nærmere om visionerne her på vores hjemmeside. Thats it!! Og der skal nok komme nærmere om det hele når vi om kort tid forhåbentlig løber det i gang.
Hej igen, Niels og andre interesserede.
Jeg er da ked af, hvis du opfatter min holdning som raktionær og forsøg på sabotage. Sådan er det ikke ment, selvom min mening om caféen er anderledes end din. Men eftersom dine indlæg er skrevet i jeg-form og underskrevet af dig, tog jeg for givet, at du er initiativtageren. Men jeg tror da det vil være i alles interesse i Promenadebyen at vide, hvem der er initiativtager-gruppen, ligesom det er spændende at høre hvem der er “de andre fisk i havet” hvis der er flere portentielle forpagter emner i spil.
Efter min mening er det vigtigt i et beboerfællesskab som vores, at et sådan projekt giver plads til alles holdninger, og debatten foregår tilgængelig for alle (f.eks. her på vores udemærkede hjemmeside) og ikke i lukkede grupper.
Med venlig hilsen
Jørn Lynge
Broen 8, 1.th
Hej Jørn.
Blot for at gøre det klart så er dette ikke mit projekt men en vision vi er nogle stykker der har talt om i længere tid.
Og din holdning til cafeen er helt klart fesen ind!
Mht cafeens drift så betyder det selvfølgelig afgørende meget, at det er os der ligger nogle guidelines for hvad vi forestiller os der skal ske, både med indretning og primær kundesegment, aviser osv. Og kan Restaurant Nordatlanten ikke affinde sig med det er der andre fisk i havet.
Mvh
Niels
Dejligt at høre der er interesse for dit projekt, Niels. Jeg tror bare vi skal huske, at selvom vi ejer lokalet, kan vi ikke sætte dagsordenen for en forpagter af stedet. Han vil jo ikke drive stedet for vore blå øjnes skyld, men af kommercielle interesser og vil næppe lade sig diktere retningslinier for driften,- såsom alders sekment osv. Og hvis jeg forstår det rigtigt, er selve café driften ikke vores forretning ? Jeg synes stadig, at løsningen med Restaurant Nordatlanten er rigtig god !
Men jeg vil naturligvis støtte op om projektet hvis det bliver en realitet, uden at være investor.
Med venlig hilsen
Jørn
8, 1.th