GODT NYTÅR – med cafe-visioner ……

TAK til aktivitetsudvalget for et godt nytårsarrangement!

Sikker mange mennesker der var mødt op, deriblandt og dejligt at kunne hilse på folk som

man ikke før havde bemærket også boede i vort lille “promenadesamfund”.

Da jeg senere på eftermiddagen hentede nytårsmenu i Nordatlantisk Hus (NH) havde jeg

en interessant samtale med den daglige leder af restauranten, Kasper, om en eventuel cafe her

i Broens ledige forretningslokale!

Efterhånden er vi tilsyneladende ret mange der har ytret stor interesse for en etablering af en

sådan cafe i det nævnte lokale og det nævnte jeg overfor Kasper der virkede ovenud interesseret

i en forpagtning hvis vi kunne få stablet noget på benene. Specielt nu da kundegrundlaget

efterhånden tager fart med den kommende bygning 4, 88 studieboliger på Byens Ø, det nye VUC,

3000 studiepladser på de gamle Wittenborg arealer og i det hele taget generelt med alle aktiviteterne

på Byens Ø – incl. NH, der med sin beliggenhed tæt på os hurtigt kan forsyne en cafe med mindre

lækkerier, kager osv. og derfor ikke behøver ret megen køkkenfacilitet i en cafe.

NH er ikke interesseret i selv at finansiere/op- og ombygge lokalet, men kun i selve forpagtningen,

så hvad med om vi seriøst samlede en del mennesker her på stedet og købte lokalet og fik det

ombygget – i samråd med NH? Prisen er iflg. ejd.mægler 1.7 mill., så med fx 20 personer der går

ind i projektet er det ikke et så overvældende beløb til den enkelte – selvom det selvfølgelig vil koste

en del at ombygge og etablere cafeen.

Alt dette er strøtanker – og der er mange muligheder men jeg tror som nævnt tiden er ved moden til

at vi får “vores cafe” hvor vi ved  et køb får mulighed for at præge den i en retning der passer os og

vores behov.

Er der interesse så lad mig høre nærmere indenfor de næste par uger og vil i bekræftende fald indkalde

til et møde for at diskutere nærmere planer.

Ring, sms eller mail til mig.

 

Godt nytår

Niels

Broen 6, 4.th.

mobil 20435307

mail: niels@peach.dk

 

 


Udgivet

i

,

af

Tags:

Kommentarer

Ét svar til “GODT NYTÅR – med cafe-visioner ……”

  1. Jørn Lynge Avatar
    Jørn Lynge

    Også godt nytår fra os, og tak for det spændende initiativ omkring café tanker, Niels.
    Jeg tror heldigvis du har ret i, at aktiviteterne her på havnefronten accelererer, og det er jo dejligt. Men selvom investeringen falder ligefrem proportionalt med antallet af investorer, vil det blive en relativ stor investering i forhold til kvadratmeter og størrelsen af forpagtningsafgift. Så det kræver risikovillig kapital 🙂 Hvorfor ikke forespørge hos ejerne af erhvervslokalet, og forelægge dem interessen og muligheden? De må jo også have stor interesse i aktivitet i Promenadebyen.
    Når det er sagt, synes jeg faktisk vi har en ganske god ordning med Restaurant Nordatlanten og Stefan. Og det er jo hyggelige omgivelser, som jeg tror de fleste er glade for at komme i, hvilket antallet af “gæster” om fredagen også tyder på. Og så er det jo “lige over broen”
    Men tak for dit initiativ, Niels. Det er godt med iværksætter-tanker her i Promenadebyen. Og ovenstående er jo bare min holdning til projektet.

    Venlige hilsner fra
    Jørn
    Broen 8, 1.th

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading