Referat fra bestyrelsesmøde i A/F Stævnen 10/2 2015

Referat fra bestyrelsesmøde i A/F Stævnen 10/2 2015

Dagsorden

  1. Gennemgang af udkast til regnskabet 2014
  2. Drøftelse af budgetudkast 2015
  3. Generalforsamlingen 2015
  4. Udskiftning af defekt bi-måler
  5. Status på altaner herunder Helles altan
  6. Afslag på forsikring – hvad så
  7. Vandproblemer på 1. og 8. sal – det videre forløb
  8. Eventuelt

Ad 1) Regnskabet blev gennemgået og der var følgende kommentarer:

Driftsresultatet blev ca. kr. 34.000 ringere end budgetteret og endte på ca. minus kr. 29.000. Årsagen ligger i at udgifter til rådgivning i forbindelse med 5 års gennemgangen er ca. kr. 41.000 højere end budgettet. Samtidig er vedligeholdelsesposten ca. kr. 40.000 højere end forventet. Andre poster er lavere og derfor munder det hele ud i et minus på ca. kr. 29.000. Da el-forbruget synes højt vil Lars tage kontakt til Kim fra LEA og spørger ind til dette.

Ad 2) Modtaget udkast fra LEA hvor bestyrelsen har følgende bemærkninger/tilretninger:

Bidrag til P-lauget kan risikere at blive reguleret opad. Vi afventer møde 17/2 mellem Odense Kommune og P-Lauget. Udgift til rådgivere/advokat ændres til kr. 130.000 hvilket medfører en forhøjelse af medlemsbidrag til i alt kr. 770.000 – genm. stigning på 8,5%. Meddeles LEA.

 

Ad 3)

Bestyrelsen foreslår at det fortsat skal koste kr. 50 pr. person at deltage i middagen efter generalforsamlingen der afholdes på Næsbyhoved Skov 22/4 2015. Skal dog afstemmes med de øvrige A/F – sker på møde i Ejerforeningen den 17/2. Vi vil forsøge at administrere indbetalingerne i år for at spare honorar til LEA. Vi skal finde en ny dirigent til generalforsamlingen da Erik Rasmussen har solgt sin lejlighed og dermed ikke længere ønsker at bestride denne post. Lars arbejder videre med at få besat posten.

Ad 4)

Defekt bimåler på 6. sal (Flemming og Elena) skal udskiftes. Flemming Mengers kontakter ejerne – jvf vedtægterne sker det for egen regning.

 

Ad 5)

Flemming Mengers kontakter vores tømrer for at få en aftale i stand om hvornår han kommer igen og udskifter frostsprængte nedløbsrør ( 5 stk) samt andre defekte nedløbsrør (4 stk) Desuden skal tømreren få besked om at gennemgå altanen på 1. sal over Helle’s lejlighed, da der fortsat er store problemer med regnvand ind på hendes altan. I øvrigt burde alle altaner være i orden.

Ad 6)

Vi har fået afslag på vores ansøgning om erstatning fra vores forsikringsselskab angående vandskade/skimmelsvamp på lejlighed på 8. etage (Ole). Bestyrelsen er af den opfattelse at problemet ikke er fuldt afhjulpet i forbindelse med vores 5 års gennemgang (MT Højgård) og vi vil derfor kontakte advokat Jesper Hauschildt med henblik på at få udarbejdet et brev til MT Højgård og bede dem om at tage ansvar overfor problemet og dermed få afhjulpet det hurtigst muligt. Derfor kan vi ikke komme videre med arbejdet førend vi kender MT Højgårds indstilling til at få afhjulpet skaden. Lars kontakter advokaten.

Ad 7)

Se punkt 6 fsa 8. sal. Angående 1. sal (Anders/Marie) skal der arbejdes videre med at finde ud af hvor vandet kommer fra. Vi har inddraget Jesper Martinussen fra Henneby Nielsen i dette projekt. Lars vil kontakte Anders/Marie samt Jesper og aftale nærmere.

Ad 8)

Der skal udskiftet et vindue på 7. sal – dette forventes at kunne ske samtidig med vores næste vinduespolering i marts måned. For at udnytte at vi jo har en lift i området kontakter Lars vores vinduespolerer og hører hvornår han polerer og derefter aftaler vi med tømreren. Dette gør Jørgen.

Næste bestyrelsesmøde er aftalt til den 16/3 2015 kl. 17.00 hos Jørgen.


Udgivet

i

,

af

Tags:

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading