Dagsorden:
- Status på altanproblemer og udskiftning af defekte nedløbsrør
- Vandindtrængning i lejligheder – status
- Budget 2015
- Generalforsamlingen 2015
- Drøftelse af bi-målere
- Eventuelt
Ad 1. Tømrer Lenni Brødsgaard har afleveret en liste, hvoraf det fremgår, hvilke lejligheder han har udbedret. Undtagne lejligheder er 2.1, 2.4 og 7.4
Han har fuget samtlige altaner i 2’er og 4’er lejligheder med pladesamlinger. Fugningen er foretaget fra nedefra, valgt som den bedste af de mulige løsninger. Tape-løsningen som vi havde aftalt kunne ikke lade sig gøre.
Alle lejligheder har fået kontrolleret nedløb og fjernet forstoppelse, undtagen 2.1 og 2.4.
Det har været et stort arbejde at organisere adgangen til lejlighederne. Vi kikkede i vedtægterne, § 32.5, hvoraf det fremgår, at beboerne skal give adgang til lejligheder, når der er behov herfor. Det skal vi gøre opmærksom på fremover.
Helles lejlighed har stadig problemer med store vandmængder på altanen. Jørgen og Flemming tager kontakt til Helle, efter de har studeret Lars’ altankonstruktion.
Ad 2. Afventer besked fra advokat Jesper Hauschild, som undersøger muligheden for at få gjort MTH ansvarlig for, at der ikke er foretaget rettidig udbedring af utætheder i øverste etager. Det har knebet med at skaffe de nødvendige informationer om historikken fra ejer.
I forbindelse med denne problematik kan foreningen muligvis få en ekstra udgift til udbedring af skaderne, så budgettet for 2015 reguleres med + 30.000 kr. til udgifter ifb. 5 års gennemgang.
Ad. 3 LEA udsender indkaldelse til generalforsamling d. 22/4 2015 kl. 17 på Restaurant Næsbyhoved Skov med de nødvendige dokumenter til ejerne. Vi er trygge ved, at der er styr på det praktiske. Der bliver mulighed for deltage i spisning efter generalforsamlingen med egenbetaling på 50,- kr. Vi holder selv styr på indbetalingerne. Jørgen skriver referater.
Ad 4. Bimåleren hos Flemming 6.4 er gået i stykker, og han har som ejer selv måttet betale for udskiftning. VVS’er mener at bimålerne bør udskiftes hvert 5. År (Flemming). Vi får et tilbud på fælles udskiftning. Jørgen undersøger om det kan lade sig gøre at skifte til fjernaflæste målere hos Odense Fjernvarme.
Ad. 5
Jørgen ringer til Lenni Brødsgård om aftalen vedrørende lift og udskiftning af rude i 7.2.
Nyt møde aftales efter generalforsamlingen.
Referat, Jørgen