E/F Promenaden, referat af generalf. 2015

E/F Promenaden

Referat af generalforsamlingen d. 22.04.2015 kl. 18.45 i Restaurant Næsbyhoved Skov, Odense C

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab mv.
  4. Forelæggelse af driftsbudget og godkendelse
  5. Forslag (Ingen indkomne forslag)
  6. Valg til bestyrelsen
  7. Valg af revisor
  8. Valg af administrator
  9. Eventuelt

#1 Valg af dirigent

Generalforsamlingen valgte Anders Møllegaard, Stævnen, 1.3 som dirigent, og han kunne konstatere at formalia var i orden. Jørgen Carstensen blev valgt som referent.

#2 Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning for Ejerforeningen Promenaden 2015.

Vi har i det forløbne år afholdt 6 møder i ejerforeningen. Der er i årets løb udskiftet en enkelt person idet Louise fra Sejlet trak sig og dermed blev Kjeld Overgaard indlemmet i bestyrelsen da han var 1. suppleant. Tak til Louise for en god og engageret indsats i regi af ejerforeningen.

Bestyrelsen er meget tilfreds med at der nu er ved at blive opført hus nr. 4 (Soldækket) i Promenadebyen samtidig med at hus 5 har byggestart omkring 1/7 2015. Hermed kan vi føje endnu 2 bygninger til kredsen i Ejerforeningen og dermed er der endnu flere medlemmer til at betale til vores fælles udgifter. På tværs af bestyrelserne i A/F blev der afholdt et møde med byggekonsortiet hvor vi fik en grundig orientering om deres planer for området. Det viste sig at byggekonsortiet alene opfører bygningerne der straks derefter forventes solgt til en investor. Så må vi håbe at det er en stærk og solid finansiel partner så vi ikke igen kommer til at opleve udfordringer med konkurs og deraf medfølgende store tidskrævende indsatser fra ejerforeningens side.

På vegne af Ejerforeningen er der nedsat et særligt udvalg med det formål at afdække havnens og kommunens planer for udbygning af Promenadebyen. Vi ønsker at dette skal ske så hurtig som muligt idet p-kælderen ikke kan tilskødes P-lauget førend alle bygninger er opført. Det samme problem er der for etablering af en Grundejerforening. Bestyrelsen i Ejerforeningen støtter 100% op om dette udvalg og vi siger tak for den store arbejdsindsats som I har ydet hidtil. Udvalget består af Kresten Mehl, Børge Vilhelmsen og Erik Nielsen. Vi ønsker udvalget fortsat held og lykke med opgaven.

På foranledning af en henvendelse på sidste generalforsamling har vi fået ændret observationstiden på vores gæste-pladser til nu at være i alt på 10 min. I stedet for tidligere 5 min.

Vi har indgået aftale med en entreprenør om udskiftning af fliser i flisegangene ned til Skærvepladsen. Samtidig opsatte entreprenøren et skilt ved indkørslen til skærvepladsen med besked om at det kun er beboere og gæster til Promenadebyen der måtte parkere der. Så må vi se hvor lang tid at vi kan beholde Skærvepladsen til parkering idet vi kan risikere at pladsen omdannes til en byggeplads indenfor en overskuelig tid.

Vi har nu fået etableret nedtagelige pullerter på adgangsvejene hen til vores bygninger. Så håber vi at undgå problemer med at flyttebiler m.m. kører helt hen til vores indgange og risikerer at beskadige vores terræn på rampen. Samme firma vil når vejret tillader det gennemgå og eventuelt udskifte fugerne på rampen. Der er mange der efterhånden er temmelig krympet og dermed opstår der risiko for at der kan trænge vand ned i vores p-kælder.

Vi har besluttet at stoppe med håndtering af pap-affald. Af forskellige gode årsager ønskede vores pap-presser Erik Nielsen at stoppe arbejdet. Vi siger Erik mange tak for en storog pligtopfyldende indsats til glæde for alle beboere i Promenadebyen. Alle beboere skal derfor fremover selv bortskaffe sit papaffald.

Bestyrelsen arbejder p.t. på at ændre på vores haveanlæg så det kan fremstå i en bedre stand end det gør i dag. Mange hækplanter er uddøde og en del planter omkring haveanlægget mangler eller er visnede. Vi er bevidste om at det vil koste en del penge at få dette arbejde gjort men vi mener at det er nødvendig så området kan fremtræde pænt og ordentligt. I den forbindelse vil bestyrelsen gerne appellere til at beboere kan komme med forslag til hvordan området skal se ud. Det vil være perfekt hvis der var mulighed for at oprette en arbejdsgruppe blandt ejerne der kunne påtage sig opgaven. Hvis dette er tilfældet bedes I rette henvendelse til den nye bestyrelse

Hvis der er beboere i Promandebyen der ønsker at benytte sig af retten til at få en bådplads ved kanalen langs Promenadebyen så bedes I fremover rette henvendelse til Sejlklubben Frem der har overtaget administrationen af pladserne.

På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke medlemmerne af vores aktivitetsudvalg for deres rigtig gode initiativer såsom bl.a. afholdelse af arbejdsdag.

Kommentarer til beretningen:
– Bestyrelsen i Stævnen mindes om, at vi har en aftale om at deles om pasningen af blomsterne omkring bygningerne.

Med disse kommentarer blev bestyrelsens beretning godkendt af generalforsamlingen.

#3 Forelæggelse og godkendelse af regnskab m.v.

Regnskabet blev gennemgået af Kim Johannesen, LEA og uden kommentarer godkendt af generalforsamlingen. Som ønsket på generalforsamlingen 2014 er egenkapitalen nu større end 0.

#4 Forelæggelse af driftsbudget og godkendelse

Budgettet for 2015 blev gennemgået af LEA

Budgetforslaget blev sat til godkendelse, og vedtaget uden indsigelser.

#5 Forslag (Ingen indkomne forslag)

#6 Valg til bestyrelsen

Ejerforeningens bestyrelse udpeges af AF’erne, når de på de første bestyrelsesmøder har konstitueret sig. Dette offentliggøres på hjemmesiden.

#7 Valg af revisor

Bestyrelsen foreslog at fortsætte samarbejdet med Deloitte som revisor for regnskabsåret 2015. Det blev godkendt af generalforsamlingen

#8 Valg af administrator

Generalforsamlingen vedtog at benytte LEA ejendomspartnere a/s som administrator for regnskabsåret 2015

#9 Eventuelt

  • Aktivitetsudvalget mindede om arbejdsdag lørdag d. 25.4 kl. 10
  • Husk også Hjertestarterkursus, to kurser er blevet til et.
  • Husk at der igen i år er sensommerfest d. 11. september kl. 18
  • Stævnen skal huske vores aftale om at deles om sommerblomstervanding, og i 2015 er det Stævnens tur
  • Byggeriet af havnebadet starter d. 20/5
  • Husk at læse forslaget til lokalplan for Stenfiskerkajen og aflever evt. indvendinger
  • Bestyrelsen opfordrer til at beboerne, både ejere og lejere, tilmelder sig som abonnenter på hjemmesiden. Det giver bedre muligheder for at orientere alle hurtigt og effektivt, også i akutte situationer, f.eks. ved elevatorsvigt, skraldeproblemer. Også orientering om aktiviteter som Cafe, møder, arbejdsdag og indkaldelser til generalforsamlinger forbedres.
  • Det gøres ved at aflevere sin email på hjemmesiden. Herefter vil man modtage en mail med nye indlæg. HUSK at se efter om returmailen er fanget af spamfilteret.

 

Formand, Lars B. Hansen rundede af og takkede for god ro og orden.

Referat: Jørgen Carstensen, Stævnen 4.4


Udgivet

i

,

af

Tags:

Kommentarer

Ét svar til “E/F Promenaden, referat af generalf. 2015”

  1. Solveig Pedersen Avatar

    Tak for orienteringen.

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading