Fra Lars T. Hansen, Odense Renovation A/S, har vi modtaget nedenstående status vedrørende det defekte skraldesug.
………………………………………………………………
Vi har fortsat udfordringer med vand i rørføringen til affaldssuget og har haft slamsugere til at tømme rørene for vand og gammelt affald.
Herefter har vi kørt videokamera igennem hele rørføringen. Det viser sig, at vandet kommer ind via nogle brønde på Finlandsgade ved sektionsventilerne og de to tilslutninger til det kommende byggeri. Fra brøndene løber vandet så videre ind i røret.
Vi afventer en fugemand, som på mandag kommer og forsøger at tætne brøndene indefra. Han skal bruge noget specielt fugemasse, som der er leveringstid på.
Hvis ikke dette virker, skal vi til at grave op omkring brøndene og tætne udefra. Det krydser vi fingre for ikke bliver nødvendigt.
Med venlig hilsen
Lars T. Hansen
Transportchef
Odense Renovation A/S