Der er nok ikke mange, der ikke ved, at der bliver banket pæle i jorden på vores nabogrund. Men ellers er der en del spørgsmål, der stilles om byggeprojektet.
Jeg spurgte i den grønne byggelederkasse og blev venligt modtaget med besked om at komme igen, hvis der kommer flere spørgsmål.
Jeg har flere gange tænkt, at ‘nu må de værre færdige. Nu bliver maskinen pakket ned’. Men de skulle bare smøres.
Perioden hedder ‘februar til april’. De mangler stadig omkring 400 pæle, og de når ca. 20 pr. dag. Jeg har ikke fået svar på, om de mere præcist kan sige hvilke dage de ikke banker.
Der er blevet skruet ned for udendørs afspilning af radio.
Vi kan ikke få det til at holde op, for det skal gøres for at få de nye huse til at blive stående. Vi kan forsøge at få dem til at gøre processen så kort (og intensiv) som muligt. Det bliver en sej og træls periode vi skal igennem for at det kan blive godt og færdigt her hvor vi bor.
/Jørgen, Stævnen 4.4
E/F Stævnen