Referat af bestyrelsesmøde i A/F Broen den 14. juni 2016

 

Deltagere: Jens Bo, Kresten og Erik. Mødet holdt hos: Kresten.

 

Dagsorden:

  1. Facaderenovering (alger)
  2. Forespørgsel fra beboer (nyt punkt til dagsordenen)
  3. Mødekalender

 

1. Facaderenovering (alger)

Der har været afholdt møder i Promenadebyen med 4 firmaer. Tilbudsmateriale er modtaget fra alle 4 firmaer. Bestyrelsen behandlede de 4 tilbud og besluttede at kontakte alle 4 firmaer igen med henblik på at få nye tilrettede tilbud. Tilbuddene skal alene omfatte bygningens vest- og sydfacade samt tagterrasser og omfatte behandling af alger på den øverste del af bygningen samt efterfølgende afrensning hele vejen ned. Tilbuddene skal desuden omfatte liftleje. Arbejdet skal udføres i september 2016. Erik udarbejder specifikation og kontakter de 4 firmaer. Bestyrelsen afholder møde igen torsdag den 14. juli 2016 kl. 15.00 for at behandle de reviderede tilbud.

 

2. Forespørgsel fra beboer (nyt punkt til dagsordenen)

Fra beboer i nr. 6, stuen, har bestyrelsen modtaget en forespørgsel om muligheden for at etablere en altan/terrasse på østsiden af lejligheden. Bestyrelsen behandlede forespørgslen. Bestyrelsen konkluderede, at en etablering af altan/terrasse på det pågældende sted ikke kan lade sig gøre. En altan/terrasse som de eksisterende altaner forudsætter en fastgørelse til bygningens bærende konstruktion, og en sådan fastgørelse er ikke mulig på det pågældende sted. Et eventuelt ønske om ændring af de eksisterende forhold skal om ønsket behandles på en generalforsamling i A/F Broen, idet det vedrører en del af Broens fællesareal. Erik sender svar til beboeren.

 

3. Mødekalender

Bestyrelsesmøder:

– Torsdag den 14. juli kl. 15.00 hos Erik (Facaderenovering eneste punkt)

– Torsdag den 25. august kl. 17.00 hos Kresten

– Mandag den 24. oktober kl. 17.00 hos Erik

– Torsdag den 8. december kl. 17.00 hos Jens Bo

 

Referent: Erik.

 


Udgivet

i

,

af

Tags:

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading