Referat af bestyrelsesmøde i A/F Broen den 9. juni 2016

 

Deltagere: Jens Bo, Kresten og Erik. Mødet holdt hos: Jens Bo.

 

Dagsorden:

  1. Opfølgning på tidligere punkter
  2. Skilte ved papircontainerne i P-kælderen
  3. Opfølgning på skader som følge af piloteringsarbejde
  4. Eventuelt
  5. Mødekalender

 

1. Opfølgning på tidligere punkter

Trædebregner

På arbejdslørdagen den 21. maj 2016 blev der plantet husløg på de bare områder. Punktet betragtes derfor som afsluttet i denne omgang.

 

Nye måtter til indgangspartierne

Måtter er købt. Punktet er dermed afsluttet.

 

Fugleskræmsel til tagterrassen

Kresten har undersøgt markedet for fugleskræmsler og rundsendt beslutningsmateriale til bestyrelsen. Støjforholdene skal undersøges nærmere. Herefter besluttes og iværksættes.

 

Facaderenovering (alger)

Der har været afholdt møder i Promenadebyen med 4 firmaer. Tilbudsmateriale er modtaget fra alle 4 firmaer. Bestyrelsen behandler tilbuddene på et separat møde hos Kresten tirsdag den 14. juni 2016 kl. 14.00.

 

Vand- og varmemålere

Erik indhenter tilbud på udskiftning af vand- og varmemålere samt på udarbejdelse af vand- og varmeregnskaber. Tilbud indhentes hos 2 firmaer. Herefter besluttes og iværksættes.

 

Stormskade på Broens nordfacade

Aluminiumplade er opsat. Da den murer, der skulle reparere facadepudsen, ikke har tid, kontakter Kresten en anden murer for at få arbejdet afsluttet. Faktura fra murer sendes til Erik, der koordinerer med forsikringsselskab.

 

Vandskade

Årsagen til vandskaden i lejlighed (nr. 6, 6. tv.), der administreres af Kielberg Ejendomsadministration ApS, er endnu ikke fundet. Erik følger sagens gang.

 

LED-belysning i P-kælder

Erik koordinerer med P-lauget og de øvrige A/F’er. Opgaven er primært P-laugets, men de enkelte A/F’er leverer strøm til belysningen.

 

2. Skilte ved papircontainerne i P-kælderen

Containerne i P-kælderen er kun til papir og mindre papprodukter (produkter af karton). Store papprodukter som flyttekasser, møbelemballage mm. (produkter af bølgepap) samt pizzabakker må ikke lægges i containerne. Kresten laver skilte, der hænges op ved containerne og eventuelle andre strategisk rigtige steder.

 

3. Opfølgning på skader som følge af piloteringsarbejde

Kresten ser på skade i beskadiget lejlighed (nr. 8, 1. th.). Herefter besluttes det videre forløb.

 

4. Eventuelt

Der bliver pudset vinduer i Stævnen og Broen onsdag den 15. juni 2016.

 

5. Mødekalender

Bestyrelsesmøder:

– Tirsdag den 14. juni kl. 14.00 hos Kresten (Facaderenovering eneste punkt)

– Torsdag den 25. august kl. 17.00 hos Kresten

– Mandag den 24. oktober kl. 17.00 hos Erik

– Torsdag den 8. december kl. 17.00 hos Jens Bo

 

Referent: Erik.

 


Udgivet

i

,

af

Tags:

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading