Referat af bestyrelsesmøde i E/F Promenaden den 21. juni 2016

 

Deltagere: Lars (Stævnen), Erik (Broen), Sune (Sejlet) og Tanja (Soldækket).

Mødet holdt hos: Erik.

 

Dagsorden:

  1. Konstituering af bestyrelse
  2. Orientering om igangværende sager
  3. Trædebregner ved bygninger
  4. Cykelparkering til gæster
  5. Eventuelt
  6. Mødekalender

 

1. Konstituering af bestyrelse

Bestyrelsen konstituerede sig på følgende måde:

– Formand: Erik Nielsen, tlf.: 30 31 13 10, mail: en.odense@hotmail.com

– Næstformand: Lars Baagøe Hansen, tlf.: 60 95 58 74, mail: labh@live.dk

– Sekretær: Tanja Vibeke Brusen, tlf.: 27 87 58 72, mail: tvsc@cowi.com

– Medlem: Sune Føns Lohmann, tlf.: 28 15 66 33, mail: sunelohmann@gmail.com

 

Erik giver LEA Ejendomspartner besked om bestyrelsens sammensætning og lægger oplysningerne på vores hjemmeside.

 

Erik gennemgik oversigt over ejerforeningens administrations- og serviceaftaler. Oversigten ligger på vores hjemmeside.

 

2. Orientering om igangværende sager

Erik orienterede om følgende sager:

 

Indsigelse til forslag til lokalplan 1-778 Toldbodgade

Den tidligere bestyrelse for ejerforeningen har indsendt indsigelse til forslag til lokalplan 1-778 Toldbodgade (området mellem den gamle Toldbodgade og den nye Toldbodgade). Forslaget til lokalplan blev behandlet på byrådsmøde den 8. juni 2016, og vores indsigelse blev ikke imødekommet. Sagen er hermed afsluttet.

 

Pyntegræsser i gårdhaverne

Der er indhentet tilbud på plantning af pyntegræsser i de bare områder i gårdhaverne. Det er besluttet at plante grøn og blå bjørnegræs samt minibambus i de bare områder. Arbejdet er igangsat.

 

Bådpladser ved Promenadebyen

En beboer i Sejlet har forespurgt om muligheden for at benytte en af bådpladserne ved Promenadebyen. Erik har kontakt til Odense Havn, Odense Kommune samt Sejl- og motorbådsklubben Frem med henblik på at etablere en aftale i lighed med den aftale, der gælder for de øvrige bådpladser i Odense Havn. Indtil aftalen er på plads kan den pågældende beboer benytte en af bådpladserne.

 

Folder om Promenadebyens husorden

Tanja undersøger, om der er noget i den nuværende folder om Promenadebyens husorden (sidst revideret august 2015), der konflikter med forholdene i Soldækket. Herefter sørger Erik for, at eventuelle rettelser indarbejdes i folderen, samt at folderen ajourføres med nyt billede af Promenadebyen og gældende oplysninger om bestyrelsernes sammensætning.

 

P-pladser i Promenadebyen

Det er aftalt med Promenaden Odense A/S (Soldækkets og Mesanens bygherre), at Erik lægger oplysning om P-pladser og P-regler på vores hjemmeside, når skilte er opsat ved de nye P-pladser. Aftale med Q-Park vedrørende de nye P-pladser er gældende fra den 1. juli 2016.

 

3. Trædebregner ved bygninger

A/F Sejlet har spurgt, om det er A/F Sejlet eller E/F Promenaden, der kan træffe beslutning om eventuel omlægning af arealerne langs Sejlet. Da de smalle arealer langs bygningen hører til Sejlets matrikel, så er det A/F Sejlet, der kan beslutte, om trædebregnerne skal udskiftes med noget andet.

 

4. Cykelparkering til gæster

A/F Sejlet har påpeget problemer vedrørende cykelparkering til gæster i Sejlet. Erik meddelte, at Odense Kommune arbejder med forskellige ideer til ”møblering” af havneområdet herunder vores havnekaj. Da ideerne bl.a. omhandler cykelstativer, foreslår Erik, at en eventuel beslutning udskydes, indtil vi ved mere om Odense Kommunes planer. Erik rykker Odense Kommune.

 

5. Eventuelt

Skader som følge af pilotering på Stenfiskerkajen

Lars sørger for, at skade i en lejlighed i Broen (nr. 8, 1. th.) tages med, når skader i Stævnen skal behandles.

 

Fællesmøde for alle bestyrelser i Promenadebyen

Bestyrelsen besluttede at afholde fællesmøde for alle bestyrelser i Promenadebyen i lighed med sidste år. Datoen blev fastlagt til fredag den 11. november 2016 kl. 17.30. Erik udsender orientering til bestyrelsesmedlemmerne.

 

6. Mødekalender

Bestyrelsesmøder:

– Onsdag den 31. august kl. 18.30 hos Lars

– Onsdag den 26. oktober kl. 18.30 hos Sune

– Mandag den 5. december kl. 18.30 hos Tanja

Fællesmøde:

– Fredag den 11. november kl. 17.30

 

Referent: Erik.

 


Udgivet

i

,

af

Tags:

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading