Udtrædelse af bestyrelsen – STÆVNEN

Kære naboer i Stævnen,

Med baggrund i en yderst ubehagelig oplevelse, har jeg valgt at træde ud af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning.

Da jeg sagde ja til at stille op til bestyrelsen, var det for at yde et bidrag til arbejdet omkring vores fælles ejendom – Stævnen.

Som vi alle ved, har der været mange ærgerlige problemstillinger pga. diverse fejl på bygningen. Det er et arbejde der har krævet, og stadig kræver, en nærmest daglig stillingtagen og koordinering af diverse problemer mellem beboere, håndværkere, ingeniører og desværre også advokater og tidligere bygherrer. En meget tung, tidskrævende, frustrerende og kompleks opgave.

Heldigvis har bestyrelsen på en række punkter fundet løsninger, så især problemer med vand omkring bygningen og flere lejligheder er afhjulpet.

Det seneste år har vi desuden fundet løsninger i forhold til automatisk varmekontrol, der sparer både tid og penge for os alle, samt fremtidssikret forholdene omkring bygningens ejendomsskat. Meget positivt.

Desværre har der også, især siden sidste generalforsamling, været en tydelig kritik af bestyrelsens arbejde, og desværre i en tiltagende ubehagelig tone.

Alle har lov til en holdning, men det er vel en rimelig forventning, at man kommunikerer konstruktivt, og i en ånd der tjener vores alle interesser?

Inden for kort tid har jeg desværre oplevet, at blive mødt af situationer der gør, at jeg stopper øjeblikkeligt:

– Gentagen kritik af det honorar bestyrelsen modtager

– Bevidst udeladelse af oplysninger til bestyrelsen, der medfører unødvendigt arbejde og misbrug af bestyrelsens tid

– Og senest er jeg blevet mødt med det synspunkt ”Du laver jo ikke en skid, og det er vi flere i ejendommen der taler om”

En ganske ubehagelig oplevelse der gør, at jeg ikke længere finder det relevant at bruge mange timer ugentligt af min fritid på dette arbejde.

Tak til den øvrige bestyrelse og langt hovedparten af beboerne for et godt samarbejde.

Fremover kan alt henvendelse vedr. bestyrelsen i A/S Stævnen rettes til:

Lars Baagø Hansen: labh@live.dk 60955874

Flemming Mengers: harleyman@mail.dk 40164360

Venlig hilsen 

Marie Møllegaard

Fhv. Formand for Stævnen, Promenadebyen

Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

4 svar til “Udtrædelse af bestyrelsen – STÆVNEN”

  1. Jesper og Dorte 2-7-3 Avatar
    Jesper og Dorte 2-7-3

    Vedr. stævnens bestyrelse:

    Vi er kede af, at en sådan diskussion skal foregå i dette forum.

    Vi havde foretrukket, at det kunne være foregået på en mere afdæmpet måde, men vi skylder folk en forklaring. Grundet arbejde offshore på Nordsøen har vi ikke haft tid til at svare før nu.

    Vi vil starte med at sige, at vi meget beklager Maries afgang fra Bestyrelsen.

    Eftersom det lidt bliver udlagt, som om det er vores skyld, at Marie forlader bestyrelsen, vil vi gerne have mulighed for at komme med vores udgave af sagen.

    Som de fleste har bemærket, er vi meget direkte i vores sprog, som nok skyldes, at det på vores arbejdsplads har store konsekvenser at omgås sandheden lemfældigt eller lyve om tingenes tilstand, og i værste fald kan det koste menneskeliv. Desuden mener vi, at det er sund fornuft at lære af egne og andres fejl/observationer, så tingene ikke gentager sig.

    Vi er meget engageret i bygningen Stævnens tilstand, beboernes komfort og ejerforeningens økonomi, men har gang på gang mødt en bestyrelse, der påstod, at vi ikke havde ret og fået at vide, at vi skulle «stikke piben ind og lade være med at hyle».

    Vi har i året 2016 været rundt i 17 lejligheder i Stævnen for at hjælpe folk med store og små håndværksopgaver, som vi gerne har gjort, og derved har vi også snakket med mange folk i ejendommen.
    Nogle beboere har siden dag ét klaget til bestyrelsen over bygningens fejl og mangler, men er blevet fejet af med svar om, at bestyrelsen mente, at der ikke var noget galt. Dette kan dog skyldes, at der er blevet lænet for meget op ad et ingeniørfirma, Henneby, der bestemt ikke levede op til deres fag. Efter vi gentagne gange har påpeget dette, har den nye bestyrelse dog efter generalforsamlingen taget konsekvensen af og kontaktet et forhåbentlig mere kompetent ingeniørfirma.

    Vi mener, at eftersom vi er et fællesskab i bygningen, så skal alle beboeres fejl og mangler udbedres, uanset hvem man er, og hvor man bor. Som håndværker er det trist gang på gang at se og høre, hvad der er blevet afvist.

    Bare for at nævne, hvad vi har igangsat siden 2014 til gavn for Stævnen:

    * repareret cykelramperne til kælderen, så støjgenerne forsvandt (det ville en murer have 12.000 kr for at lave, det blev udbedret for 180 kr.)
    * gjort bestyrelsen opmærksom på, at der var forkerte pakninger i alle lejlighedernes varmtvandsforsyning (vi var uheldige, at overboens blev utætte og fik lavet en vandskade til 100-200.000 kr. nede i vores lejlighed).
    * udbedret problemerne med oversvømmelse på altan i stueetagen/1.sal. En stor del af det projekt som Henneby havde estimeret til 400.000 kr, hvor de mente, at hele bygningens nedløbsrør var underdimentionerede (problemet blev løst for 700 kr).
    * gjort opmærksom på, at der i forhold til de godkendte bygningstegninger fra kommune og arkitekter mangler isolering i cykelkælder og sprinklerrum.
    *gjort opmærksom på, at der ikke er tætnet mellem kælderen og stueetagen, hvilket dermed forhøjer brandrisiko og varmeregning. (Dette SKAL gøres i henhold til brandmyndighederne).
    * gjort opmærksom på, at der er huller i betondækket mellem kælder og stueetage, så det er meget utæt.

    Inden generalforsamlingen 2016 forsøgte vi at gøre den daværende bestyrelse opmærksom på problemerne ang. altanerne, den manglende isolering i kælderen, og at der var huller i betondækket mellem kælder og stueetage, men vi blev afvist og fik besked om, at det vidste vi ikke noget om. Det kan her indskydes, at Jesper er uddannet murerformand og har taget specialkurser i betonarbejde og tegningslæsning.

    Hvis vi sammen med Jan Dreier, Helle Dreiers repræsentant, ikke havde fremført vores argumenter til generalforsamlingen, kunne Stævnen være endt op med at betale Henneby 400.000 kr for bl.a at udskifte alle nedløbsrør i hele bygningen, selv om der ikke var noget bevismateriale for, at de var under- dimensionerede.

    Problemet med nedløbsrørerne var slet og ret, at de var stoppet til. Selv om den daværende bestyrelse flere gange påstod, at de var blevet checket og TV inspiceret, kunne vi grave en halv spandfuld byggeaffald ud af afløbet. Vi lægger gerne billedmateriale etc. ud, hvis nogen ønsker at se det.

    Problemet blev, som tidligere nævnt, løst for 700 kr, men trods det sendte bestyrelsen efterfølgende et par håndværkere ud for at kontrollere, om det var gjort godt nok, hvilket jo er spild af ejerforeningens penge.

    Det skal nævnes, at alt det arbejde, som vi har udført for Stævnen, har vi ikke taget noget for, kun udgifter til materialer har vi bedt om blev dækket.

    På generalforsamlingerne fik vi også påpeget, at Stævnen har en høj fælles varmeregning, fordi cykelkælderen skal have en fast temperatur på grund af den manglende isolering.

    Efter generalforsamlingerne har vi været meget åbne over for den nye bestyrelsen ved at gøre opmærksom på, at ventilerne i alle lejlighedernes vand- og varmtvandsforsyning kunne være utætte og burde checkes inden målerskifte.Vi var desværre nødt til at skubbe lidt til bestyrelsen, før budskabet blev sendt videre til beboerne. Det kunne være endt med ekstraudgift til teknikeren, hvis han ikke kunne skifte målerne på den aftalte dag. Til alles info bør alle tjekke deres ventiler jævnligt for at mindske risikoen for vandskader.

    Den sidste episode, vi har haft med bestyrelsen, er, at vi fandt et ulovligt opsat overvågningskamera. Vi pillede det ned og kontaktede ejeren, som sagde, at han/hun ville informere bestyrelsen. Derefter afleverede vi kameraet til bestyrelsen i håb om, at de ville gå ud og tage afstand fra denne form for ulovlig overvågning. Men i stedet for det, valgte bestyrelsen at lave sin egen efterforskning og blev fortørnet over, at vi ikke ville udlevere hukommelseskortet, som havde siddet i kameraet, og som ville afsløre ejeren. Vi mente ikke, at det var vores opgave at angive vore naboer, vedkommende havde jo selv sagt, at han/hun ville kontakte bestyrelsen. Derefter fik vi en meget ubehagelig opringning fra bestyrelsen, hvor vi bl.a. blev anklaget for altid at modarbejde bestyrelsen. Den samtale kom der ikke noget konstruktivt ud af.

    Vi har altid forsøgt at holde en god og konstruktiv tone, men er næsten altid blevet mødt med mistro, bedrevidende og gammelt nag.

    At vi på generalforsamlingen skulle have anfægtet bestyrelsens honorar beror på en misforståelse, da vi ikke har noget imod at bestyrelsen får honorar. Så skal de bare ikke sige, at de ikke får nogen penge for deres arbejde. Det, vi gjorde opmærksom på, var, at det kan være en dårlig skattemæssig forretning for bestyrelsesmedlemmerne både at få skattefrit honorar og få foreningen til at betale udgifterne til porto, kontorartikler og møder, for så skal man beskattes af det fulde beløb. At bestyrelsen så selv bragte det på banen forleden, var vi ikke herre over. Hvortil vi måtte nævne, at der i vedtægterne står at bestyrelsesarbejdet er ulønnet, så disse bør tilpasses dd. virkelighed.

    Vi synes, at det er relevant, at de forskellige ejere spørger sig selv, om det var i orden, at bestyrelsen ville gå ud og bruge 400.000 kr. (ca. 10.000 kr. pr. lejlighed) til Henneby-projektet, selv om bestyrelsen var blevet informeret om, at en stor del af de penge ville være spildt.

    Spørg jer selv, om det er i orden, at I får en vandskade på 100.000 kr. (som forsikringen måske ikke vil dække), fordi bestyrelsen ikke har gjort ejerne opmærksom på risikoen for utætte pakninger og ventiler.

    Spørg jer selv, om det er i orden at nogle af naboerne skal have en ekstra stor varmeregning hvert år, fordi bestyrelsen nægtede at få kælderen (cykel- og sprinklerrum) isoleret, som den skal ifølge tegningerne (og energimærkningen).

    Spørg jer selv, om det er i orden, at de naboer, der bor over parkeringskælderen, skal risikere skadelig røg i lejligheden, hvis der går ild i en bil i parkeringskælderen, fordi bestyrelsen har afvist at få tætnet ved rørgennemføringerne.

    Spørg jer selv, om ikke I, hvis I bliver taget i at lave en ulovlighed (handling i frustration/afmagt), foretrækker selv at forklare sig, frem for at andre angiver jer.

    Hvor meget er I villige til at betale, for at der ikke er nogen, der må sige bestyrelsen imod ????

    Hvis det kun medfører utak at hjælpe bestyrelsen og beboerne i Stævnen, vil vi fremover undlade at blande os.

    Ring på en andens dør, når I har problemer !!!

    Med venlig hilsen Jesper og Dorte. 2-7-3

  2. Jesper Jensen Avatar
    Jesper Jensen

  3. Elena Avatar
    Elena

    Det gør os meget ondt at få sådan en søndagsmorgenbesked. Det gør os også flove over at voksne mennesker opfører sig dårligt her i vores dejlige hus.

    Vi har boet her siden start – købte da det endnu kun var tegninger – og har elsket det lige siden.

    Vi har også altid sat meget stor pris på vores bestyrelse og deres kæmpe arbejde med at få alt til at fungere og være i orden. Og vi er stadig meget taknemmelige for vi har så aktiv og dygtig en bestyrelse.

    Vi forstår godt dig Marie – men er ked af det skulle ske. Tak for dit store arbejde.

    Og tak til bestyrelsen her i Stævnen.

    Venlig hilsen

    Elena, 6. sal

  4. Poul Lübbert Avatar
    Poul Lübbert

    Kære naboer i Stævnen,

    Det er med stor beklagelse vi nu må konstatere, at der åbenbart fortsat er uro i kulissen i vores dejlige ejendom. I min naivitet troede jeg, at vi under de seneste to generalforsamlingen, den ordinære og ekstraordinære, havde fået skabt nogenlunde ro på lægterne, både hvad angår bestyrelsen sammensætning, arbejdsvilkår og honorarer. Det viser sig nu, at der tilsyneladende i det skjulte findes elementer, der fortsat forsøger at gøre bestyrelsens arbejde både besværligt og ubehageligt. I ethvert forhold, uanset om det er privat eller erhvervsmæssigt, er det vigtigt, at man forsøger at kommunikere i en åben og ærlig atmosfære. Det er desværre åbenbart ikke tilfældet i vores ejendom og det er meget beklageligt, at det nu har medført, at vores gode og trofaste formand har valgt at kaste håndklædet i ringen. Der må sidde en eller flere af vore naboer med enten meget røde ører eller hænderne højt hævet over hovedet i bare glæde over det, vedkommende nu har medvirket til. I den verden, jeg er opdraget i, kan vi, som almindelige beboere i ejendommen, ikke bare se til, at den udvikling får lov til at fortsætte. Set med mine briller, er det ikke godt nok, at Marie Møllegaard bare uden videre yderligere foranstaltninger forlader formandsposten og en suppleant træder i hendes sted. Det løser ikke problemet, hverken på kort eller lang sigt. Nu må vi alle stå sammen og sikre os, at den utilfredshed og dårlige stemning, der fortsat præger atmosfæren i vores ejendom, bliver gjort synligt for os alle og at problemerne fremadrettet bliver løst på en effektiv måde. Vi kan simpelthen ikke leve med, at beboerne fremadrettet skal føle sig utrygge, når de møder en af deres naboer i cykelkælderen eller elevatoren. Jeg vil derfor opfordre til, at den eller de personer, der har medvirket til den situation, vi nu står i, træder offentligt frem og informerer bestyrelsen og de øvrige beboere om, hvori problemstillinger består og hvordan man mener, de efter deres opfattelse bedst kan løses. Såfremt dette ikke sker, vil jeg opfordre bestyrelsen og Marie Møllegaard til, at beskrive for ejendommens beboere i en klar og åben tone, hvad problemerne helt reelt består i. Jeg tror, at de fleste af os, hurtigt kan blive enige om, at uanset hvad problemerne er, skal de løses hurtigst muligt, så den behagelige og trygge atmosfære i vores ejendom kan genskabes og bevares. Til slut vil jeg, som andre beboere, benytte lejligheden til at udtrykke min tillid til den samlede bestyrelse og håber inderligt på, at den proces, vi nu skal igennem, vil føre til, at Marie igen sætter sig i formandstolen.

    Med venlig hilsen
    Poul Lübbert
    Promenadebyen 2.04.01

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading