Referat fra bestyrelsesmøde i A/F Stævnen mandag den 15. maj 2017 kl. 19.00 hos Flemming.
Dagsorden:
1. Bestyrelsens konstituering
2 Opfølgning på emner behandlet på generalforsamlingen: Automatisk døråbner og fjernelse af rødalger på facader og vedligeholdelsesplan
3 Opfølgning på isoleringsarbejde mm i kælderregionen
4 Opfølgning på mail fra HTH angående problemer med ophængte skabe
5 Drøftelse af mail fra Odense Renovation v/Jan Pedersen angående drift af centralt skraldesug 6 Håndtering af klage over støj fra overbo
7 Eventuelt
Ad1
Bestyrelsens konstituering Bestyrelsen konstituerede sig på følgende måde (uændret i forhold til tidligere):
– Formand: Lars Baagøe Hansen,
– Næstformand: Morten Kyndbøl
– Sekretær: Flemming Menger
– A/F Broens repræsentant i E/F: Morten Kyndbøl
Ad 2)
Aut. døråbner: Lars indhenter yderligere tilbud på aut. døråbner til hoveddør i stuen inden vi beslutter os for hvem der skal have opgaven. Facadeafrensning: På generalforsamlingen blev bestyrelsen opfordret til at tage kontakt til f.eks. Teknologisk Institut med henblik på at forhøre os om det er en korrekt behandling som vi ønsker at foretage i forbindelse med afrensning rødalger på facaden i Stævnen. Dette vil Morten gøre. Flemming arbejder sideløbende videre med behandling af de indkomne tilbud og bestyrelsen hælder mest til løsningen som virksomheden Sylan har sendt til bestyrelsen. Dette tilbud blev også drøftet på generalforsamlingen hvor bestyrelsen fik mandat til at godkende et tilbud på op til kr. 150.000 plus moms.
Flemming vil desuden sørge for at koordinere med vores vinduespolerer så vi kan drage fordel af at der er en lift i området i forvejen.
Vedligeholdelsesplan:
Lars kontakter LEA med henblik på opstart af vedligeholdelsesplan på bygningen.
Ad 3)
Vi mangler at få tilsendt dokumentation fra Persolit for de udførte arbejder. Lars rykker firmaet. Ifølge planen skal der nu udføres en røg-test som skal dokumentere om isoleringsarbejderne er udført som ønsket og om det virker efter hensigten. Lars kontakter SWECO med henblik på at få udført en sådan test. Morten vil desuden kontakte Helle/Tove for at se nærmere på deres påtale om træk i deres lejlighed.
Ad 4)
Vi har ikke hørt yderligere i henvendelsen fra HTH køkkener angående risiko for at skabe kan falde ned.. Vi afventer derfor indtil videre at HTH henvender sig. Vi har givet HTH vores kontaktoplysninger så det er muligt at HTH kontakter ejerne direkte.
Ad 5)
Morten er nu kontaktperson til Odense Renovation og hvis beboerne oplever problemer med centralt skraldesug så skal han kontaktes – så tager Morten direkte kontakt til Odense Renovation.
Ad 6)
Vi har fået en henvendelse fra en beboer som følte sig chikaneret af sin overbo som klager mente støjede temmelig meget. Det er bestyrelsens helt klare holdning at vi ikke vil inddrages i private konflikter mellem parter. Det er alene de involverede parter der skal løse en sådan konflikt og det vil ikke ske med bestyrelsens medvirken.
Ad 7)
En beboer i ejendommen havde haft en dårlig oplevelse med en person der stod foran hendes hoveddør til lejligheden og udgav sig for at være VVS mand men manden virkede suspekt og lignende ikke en VVS’er. Manden forsvandt ret hurtigt igen da beboeren ikke ville lukke personen ind. Flemming vil skrive et indlæg på vores hjemmeside om at vi ikke skal lukke nogen ind vi ikke kender. Lyset i cykelkælder har tændt uhensigtsmæssigt når dør ind til kælderen åbnes. Iflg. Flemming er dette problem nu løst
Næste møde aftalt til fredag den 30. juni 2017. For referatet: Lars Baagøe Hansen
Kommentarer
2 svar til “Referat fra bestyrelsesmøde i A/F Stævnen mandag den 15. maj 2017 kl. 19.00 hos Flemming.”
Hej Carsten
Tak for dit input – vi er opmærksomme på Broens løsning som også har været med i vores vurderinger.
Til facadeafrensning:
Broen har fået behandlet deres facader. De har gjort et stort stykke arbejde med at indhente tilbud og vurdere disse. Jeg mener de har valgt en løsning som er væsentlig billigere end 150.000. Jeg vil foreslå at dele Broens erfaringer
/Jørgen