Referat af bestyrelsesmøde i A/F Broen den 14. august 2018

 

Deltagere: Erik, Kresten, Jens Bo og Lars.

Mødet holdt hos: Kresten.

Referent: Erik.

 

Dagsorden:

1. Ændring af bestyrelsens sammensætning

2. Halvårsregnskab

3. Opfølgning på punkter fra bestyrelsesmødet den 29. maj 2018

3.1. Cykelstativer

3.2. Serviceaftale vedrørende skraldesug

3.3. Vandskade i nr. 6, 5. tv.

3.4. Vandskade i nr. 6, 6. tv.

3.5. Renovering af forrum i kælderetage

3.6. Mulighed for kalkfrit vand

3.7. Maritime navne på bygninger

4. Nye punkter til dette møde

4.1. Maling af sydvendte døre på tagterrasser

5. Eventuelt

6. Mødekalender

 

1. Ændring af bestyrelsens sammensætning

Jens Bo og Jane har solgt deres lejlighed i Broen pr. 1. september 2018, og Jens Bo forlader derfor A/F Broens bestyrelse denne dato. Jens Bo fik vin og tak for mange års seriøst arbejde i A/F Broens bestyrelse. Bestyrelsens første suppleant Lars Rex overtager Jens Bos post som sekretær i bestyrelsen. Lars Rex har deltaget i bestyrelsens møder siden den 29. maj 2018. Erik giver LEA Ejendomspartner A/S besked om ændringen og sørger for, at oplysningerne på vores hjemmeside ændres.

 

2. Halvårsregnskab

Regnskabet for perioden 01.01.2018 – 30.06.2018 blev gennemgået. Periodens overskud er kr. 16.497 større end budgetteret. Det større overskud er primært en følge af mindre udgifter til vedligeholdelse end forventet. Desuden er der en ”ekstraindtægt” på kr. 1.500, som er opkrævet hos en beboer, der havde puttet ”forkert” affald i skraldesuget, som derfor var blevet tilstoppet. Egenkapitalen pr. 30.06.2018 er kr. 719.014.

 

3. Opfølgning på punkter fra bestyrelsesmødet den 29. maj 2018

 

3.1. Cykelstativer

På generalforsamlingen i A/F Broen den 25. april 2018 blev det besluttet som et forsøg at fjerne cykelstativerne i den sydlige del af cykelrummet. Observationer tyder på, at hvis cyklerne stilles på støtteben, så kan der være flere cykler, end hvis de begrænses af et cykelstativ med en uhensigtsmæssig størrelse/inddeling. På sidste bestyrelsesmøde besluttede bestyrelsen at fjernelsen af cykelstativer skulle kombineres med en ”cykelrazzia”. Siden da har bestyrelsen erfaret, at behovet for en razzia er minimalt. Bestyrelsen besluttede derfor at fjerne cykelstativerne snarest. Kresten og Lars står for arbejdet. Der sættes opslag op på opslagstavlerne i opgang 6 og 8 samt i cykelrummet, inden arbejdet påbegyndes.

Inden arbejdet påbegyndes, bedes Broens beboere sørge for følgende:

  • Cykler må ikke fastlåses til cykelstativerne i cykelrummets sydlige del.
  • Cykler uden støtteben skal anbringes i de to korte cykelstativer i cykelrummets nordlige del.
  • Cykler, der ikke benyttes så ofte, skal flyttes til cykelparkeringspladserne i Broens del af P-kælderen.

 

3.2. Serviceaftale vedrørende skraldesug

Erik har forhandlet en aftale, der alene omfatter de to anlæg i skralderummene i kælderen (ikke indkast m.m.), på plads. Kontrakten skal dog først godkendes af jurister hos Dansk Skraldesug ApS. Erik rykker for kontrakten.

 

3.3. Vandskade i nr. 6, 5. tv.

Intet nyt. Se desuden punkt 3.4. nedenfor.

 

3.4. Vandskade i nr. 6, 6. tv.

Intet nyt. Kresten følger op på, at det aftalte udvendige murerarbejde er udført, samt at ”observationshullerne” i den indvendige vægbeklædning er repareret.

 

3.5. Renovering af forrum i kælderetage

Forud for bestyrelsesmødet havde Kresten indhentet tilbud fra Odense Låseservice A/S og KONE A/S på automatik til åbning af kælderdør mellem forrum og P-kælder (døråbner, chiplæser på dørsiden mod P-kælder og ”radar” på dørsiden mod forrum) samt chiplæser til elevator. Den samlede tilbudspris overstiger vores interne budget men indeholder evt. mulighed for at finde besparelser. Bestyrelsen besluttede at arbejde videre med sagen. Bestyrelsen besigtigede forrummene i forbindelse med bestyrelsesmødet. Kresten kontakter S. Guldfeldt Nielsen A/S og Dansbo Entreprise A/S med henblik på at få forslag til og tilbud på renovering af gulv og vægge samt etablering af nedsænket loft.

 

3.6. Mulighed for kalkfrit vand

Forud for bestyrelsesmødet havde Jens Bo og Erik i fællesskab indhentet tilbud fra firmaet BWT HOH A/S på et fælles anlæg til at fjerne kalk fra vandet til Broens lejligheder. Den største udfordring i forbindelse med tilbuddet er at finde en egnet placering til anlægget. Bestyrelsen besigtigede Broens teknikrum i P-kælderen i forbindelse med bestyrelsesmødet og besluttede, at Erik kontakter BWT HOH A/S med henblik på at få eksperter hos dem til at hjælpe med at finde en egnet placering. Målet er at kunne fremlægge et samlet løsningsforslag indeholdende pris (investering og årlige driftsomkostninger), placering, driftsmæssige forhold m.m. på generalforsamlingen i 2019.

 

3.7. Maritime navne på bygninger

Ejerforeningens forslag vedrørende skiltning af de maritime navne på de fem bygninger i Promenadebyen blev den 30. maj udsendt til høring hos A/F Broens bestyrelsesmedlemmer. De forskellige indsigelser/ændringsforslag blev diskuteret på bestyrelsesmødet, og bestyrelsen enedes om at godkende ejerforeningens forslag.

 

 4. Nye punkter til dette møde

 

4.1. Maling af sydvendte døre på tagterrasser

De sydvendte døre på tagterrasserne er branddøre med trækarme. Sollyset er hårdt for dørene (malingen på trækarmene krakelerer, og frontpladerne slår fra). Dørkarme og døre blev sidst malet i 2014. Bestyrelsen besigtigede dørene på den fælles tagterrasse og besluttede, at Kresten skal spørge S. Guldfeldt Nielsen A/S og Dansbo Entreprise A/S til råds om den rigtige løsning/behandling. Kresten skal i forvejen kontakter disse to firmaer i forbindelse med punkt 3.5. (Renovering af forrum i kælderetage).

 

 5. Eventuelt

Lars udleverer velkomstpakke (Husorden, affaldsposer, gæstekort, oplysningsark med oplysning om vores hjemmeside, bestyrelsens kontaktdata m.m.) til de nye beboere i 6, 2. tv. Erik udleverer velkomstpakke til de nye beboere i 8, stuen. For begge lejligheder sørger Kresten for navneskilte til postkasser og dørtelefoner samt oplysninger til vores hjemmeside.

 

 6. Mødekalender

Bestyrelsesmøder:

– Tirsdag den 9. oktober 2018 kl. 17.00 hos Erik

– Tirsdag den 4. december 2018 kl. 17.00 hos Lars

– Tirsdag den 5. marts 2019 kl. 17.00 hos Kresten

Fællesmøde for alle Promenadebyens bestyrelser:

– Fredag den 9. november 2018 kl. 17.30

 


Udgivet

i

,

af

Tags:

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading