Referat af ekstraordinær generalforsamling i Parkeringslauget Promenaden den 4. september 2018

 

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent

2. Valg til bestyrelsen

 

 

Ad 1)

Administrator Kim Fogtmann Johannson (KFJ) fra LEA Ejendomspartner bød de fremmødte velkommen. KFJ blev herefter valgt som dirigent og referent. Den ekstraordinære generalforsamling var indkaldt med 2 ugers varsel, hvilket er korrekt i forhold til bestemmelserne i vedtægterne.

 

Ad 2)

KFJ gennemgik kort at der først skulle vælges en formand og herefter 2 bestyrelsesmedlemmer samt en suppleant. Som formand blev valgt Erik Nielsen (EN) som p.t. sidder som formand for Ejerforeningen Promenaden og formand for Administrationsfællesskabet Broen. EN takkede for valget og fortalte at udover hans kandidatur ville Tanja Brusen (formand i A/F Soldækket) og Henrik H. Clausen (A/F Mesanen) stille op til de øvrige bestyrelsesposter. Han påpegede at der var et sammenfald af poster men at man måtte erkende, at det var en speciel situation man var havnet i hvor han mente at det kunne være en fordel med et overlab i en periode. De udfordringer som Parkeringslauget Promenaden p.t. står overfor er følgende:

  1. Overdragelse af arealer til Parkeringslauget. Bygherre Promenaden Odense AS ejer alle arealer, jf. vedtægter skal disse overdrages til hhv. Ejerforeningen og Parkeringslauget. Man forventer ikke der går så lang tid til disse forhandlinger skal finde sted og i denne situation kan det være en fordel med et sammenfald i bestyrelserne.
  2. Vedtægtsændringer. Der er p.t. brugt kr. 78.125,- på advokathonorarer i forbindelse med vedtægtsændringer i årene 2015-2018. I indeværende år er man gået kr. 7.500,- over budget. Man anerkender fra Ejerforeningens side at man delvis var med til at forhindre at de udarbejdede vedtægtsændringer kom til afstemning da man ikke mente at de var fyldestgørende.
  3. Stævning af Parkeringslauget. Der er modtaget en stævning fra Promenadebyen I ApS med en påstand om at Parkeringslauget skal betale kr. 200.000,-. Kort fortalt handler sagen om at Odense Havneudvikling A/S solgte alle deres restlejligheder til Promenadebyen 1 ApS. Herunder 48 parkeringspladser hvor de 14 var på terræn. Problemstillingen er nu dels hvilke nummererede pladser Promenadebyen I ApS har rettigheder til T1-T14 eller T2-T15 og dels at man p.t. kun har råderet over 13 pladser T2-T14. Promenadebyen I ApS ønsker afklaring om de har råderet til T1 eller T15.

 

 

KFJ gik herefter videre til valget af de øvrige 2 bestyrelsesmedlemmer og da ingen andre ønskede at stille op blev bestyrelsen jf. nedenstående:

 

Formand: Erik Nielsen (Formand i A/F Broen og E/F Promenaden)

Bestyrelsesmedlem: Tanja Brusen (Formand i A/F Soldækket)

Bestyrelsesmedlem: Henrik H. Clausen (A/F Mesanen)

 

Da der ikke var nogen som stillede op som suppleant blev denne post ikke besat.

 

Kolding den 6. september 2018

Kim Fogtmann Johannson, LEA Ejendomspartner A/S

Referent og dirigent

 


Udgivet

i

, ,

af

Tags:

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading