En del lejlighedsejere har spurgt, om vi tror på generalforsamling onsdag den 22. april 2020.
LEA Ejendomspartner A/S og bestyrelserne i Promenadebyen tror ikke, at en generalforsamling den 22. april 2020 med fysisk fremmøde er særlig realistisk. Derfor er der da også i indkaldelsen til generalforsamlingerne taget forbehold med hensyn til Corona-situationen.
Vi mener, at den nuværende status vedrørende Corona-situationen er for usikker til, at vi p.t. vil udmelde en ny dato til afholdelse af generalforsamlingerne.
Derimod er det vigtigt at få udsendt regnskaber og budgetter nu, idet bestyrelserne jævnligt får henvendelse fra ejendomsmæglere, advokater, beboere i Promenadebyen og andre med spørgsmål til, hvilken indflydelse den afsluttede retssag mod parkeringslauget får på foreningernes økonomi og ejernes betaling til fællesudgifter.
Afhængig af Corona-situationens udvikling/varighed kan det af hensyn til bestyrelsernes fortsatte arbejde (økonomiske rammer, erstatning af afgående bestyrelsesmedlemmer m.m.) blive nødvendigt med en eller anden form for tilkendegivelse/tilbagemelding på elektronisk form. Her kan datoen den 22. april 2020 eventuelt komme på tale. (En egentlig elektronisk generalforsamling er ikke realistisk).
LEA Ejendomspartner A/S og bestyrelserne følger Corona-situationen tæt og melder naturligvis ud, så snart vi føler os mere sikre.
Med venlig hilsen
Ejerforeningen Promenaden
v/Erik Nielsen