Som det er de fleste bekendt, har vi de sidste måneder skiftet opholdssteder nogle gange i vores Fredags-cafe-komsammen. Tagterrassen har jo været alletiders men har jo sine vejrmæssige begrænsninger og Restaurant Nordatlanten har udover de mange aflysninger heller ikke just ideelle forhold for os.
Men – kære medbeboere- vi har i dag lavet en aftale der synes at være endog alle tiders og det både nu og i fremtiden.
Jeg har i dag været til møde med Marineforeningen i deres sorte bygning her på havnen og aftalt at vi i fremtiden holder vores Fredagscafe i denne bygning.
Så vi mødes førstkommende fredag kl. 16 i Marineforeningens bygning hvor der vil være yderst gode forhold og med priser på drikkelse og mad som slår alle andre priser.
Konkret er flg. aftalt: leje af lokale= gratis, men jeg foreslår vi hver især smider 10 kr. i deres sparebøsse hver gang vi holder møde derovre.
Ingen krav om medlemsskab af foreningen (jeg ved dog nogle allerede er medlemmer til den billige pris af 400 kr. per år).
Øl, vin og vand= kr. 15,- per genstand.
Mad = der kan bestilles mad fremtryllet af kokken på stedet, til en fantastisk pris af kun kr. 50,-. Menuen på fredag er Skipperlabsskovs.
Kokken skal vide hvor mange der ønskes at spise, så ring, send sms eller mail om bestilling til mig senest torsdag middag.
Mødet med Marineforeningens næstformand Johnny Kottal var hyggeligt og præget af at vi gensidig ønskede at udbygge naboskabet og vel nok derfor de vil stille bygningen gratis til rådighed for os. Lokalet er nærmest ideel til vort formål hvor vi bl.a. kan stille bordene i en rundkreds som vi har haft stor fornøjelse af også at kunne gøre fx. på Tagterrassen.
Har i ikke mulighed for at komme på fredag så holder Marineforeningen åbent hus på søndag, den 6. (se nedenstående).
Så alt i alt lad os mødes på fredag kl. 16 hvor foreningen desuden byder på “en lille en”. Evt. spørgsmål tager vi derovre, men husk madtilmelding. Betaling derovre.
Mvh
Niels
Broen 8, 4.tv.
Mobil: 20435307
Mail: niels@peach.dk
BREAKING NEWS – Fredagscafeen i nye rammer.
af
Tags: