Der blev ved sidste Fredagscafe fundet en 200 kr seddel – og selv efter udspørgning af de fleste deltagere om de ikke manglede denne seddel, ja så fandt vi ikke dens ejermand/kvinde.
Hvis der derfor ikke melder sig en aftager til sedlen indenfor den næste uge, foreslår jeg vi donerer beløbet til Marineforeningen!
Den lille cafehistorie udspillede sig en fredag for efterhånden 2 mdr. siden.
Jeg havde indbudt til Fredagscafe på vores tagterrasse her i Broen, som vi havde haft stor glæde af at kunne benytte en del gange i sommerens løb med det gode vejr vi havde.
Men denne fredag skiftede vejret til regn og blæst så vi var kun 7 personer der trodsede uvejret og mødte op i indgangspartiet til Broen 6.
Efter en del snak om hvad vi kunne finde på i stedet for tagterrassen, meldte Tove sig på banen med et foreslag om, at vi da gerne måtte komme op og sidde på hendes nu glasindrammede 4. sals terrasse. Det blev modtaget med kyshånd og vi gik derop med vores medbragte glas og drikkevarer og kunne nu side i ly for både regn og blæst og nyde hinandens selskab og skønne udsigt.
Efter et par timer begyndte vi at tale om evt. at bestille noget take-away indtil Poul L. (og tak for det Poul) kom med et tilbud af den slags man ikke kan sige nej til … “Jeg lavede en endog meget stor portion boller i karry forleden dag og frøs rigtig meget af det ned, men har i lyst vil jeg gerne tilbyde jer dette aftensmåltid”. 6 par hænder røg omgående i vejret og Poul gik i fryseren og kreerede halvanden time senere et festmåltid for os, og hvor vi i mellemtiden gik hjem og hentede nye drikkelige forsyninger.
Kort fortalt var stemningen og atmosfæren nu lagt til en næsten uforglemmelig aften/nat, hvor vi oplevede solnedgangen, lyset over Promenadebyen og havnen, stjernerne på himlen, hyggelysene på terrassen og gode og efterhånden mere og mere humørfyldte snakke mellem mennesker der dyrkede fællesskabet og tilværelsens både lethed og dybde.
Så vidt jeg husker vaklede jeg selv hjemad ved halv 3 tiden i en glad og løftet stemning!!
Mht næste Fredagsmadcafe så hører i nærmere på tirsdag.
Mvh
Niels
200 kroner – og en lille opbyggelig historie om en anderledes Fredagscafe.
af
Tags: