Pr. 1. oktober 2020 er administrationen af P-pladserne 15-39 på terræn (område 2792) flyttet fra Othania Ejendomme ApS (Morten M. Bang) til Ejerforeningen Promenaden.
Aftalen med Q-Park er i denne forbindelse udvidet fra den hidtidige aftale med brug af fysiske P-tilladelser (plastkort) til fremover desuden at omfatte brug af elektroniske P-tilladelser. De fysiske P-tilladelser kan fortsat benyttes af de brugere, der ønsker det. Den nye aftale giver de brugere, der ønsker at benytte elektroniske P-tilladelser, mulighed for dette. På den enkelte P-plads kan de to ordninger desuden kombineres, så fysiske P-tilladelser benyttes for nogle parkeringer, medens elektroniske P-tilladelser benyttes for andre.
Den nye elektroniske ordning (e-park) kan benyttes på to forskellige måder:
- Brug af smartphone og appen ”e-park by Q-Park” giver mulighed for, at man selv tildeler P-tilladelse til en bestemt nummerplade (registreringsnummer). I appen kan man skifte nummerpladenummer efter behov, men der kan kun tildeles P-tilladelse til en nummerplade (dvs. et køretøj) ad gangen. (Menuen ”Tilladelser” bruges).
- Brug af computer og hjemmesiden ”access.e-park.dk” giver samme mulighed som smartphone-ordningen og desuden mulighed for, at man selv tildeler P-tilladelser til flere forskellige nummerplader (registreringsnumre). De pågældende køretøjer kan så alle benytte den pågældende P-plads. (Menuen ”Udsted P-tilladelse” bruges).
Har du brugsret til en eller flere af P-pladserne 15-39 på terræn (område 2792), og ønsker du at benytte en af ovenstående muligheder (eller begge), sender du en mail til Ejerforeningen Promenaden på følgende mailadresse: parkering@promenadebyen-odense.dk og med følgende oplysninger:
- Dit navn.
- Din postadresse i Promenadebyen.
- Din mailadresse (til brugerkonto hos Q-Park).
- Pladsnummer på den eller de P-pladser du har brugsret til.
I løbet af nogle få dage vil du modtage en mail fra Q-Park med vejledning til, hvordan du aktiverer din P-tilladelse. P-tilladelsen er kun gyldig, hvis den er aktiveret i forbindelse med, at du indtaster et registreringsnummer (en nummerplade).
Hvis din mailadresse allerede er knyttet til en brugerkonto hos Q-Park (f.eks. til vores Gæstepladser), kan du efter modtagelse af mail fra Q-Park og aktivering af P-tilladelse benytte såvel smartphone-ordningen som computer-ordningen.
Hvis din mailadresse ikke allerede er knyttet til en brugerkonto hos Q-Park, kan du efter modtagelse af mail fra Q-Park og aktivering af P-tilladelse kun benytte smartphone-ordningen. Hvis du ønsker også at benytte computer-ordningen, skal du efter aktivering af din P-tilladelse sende endnu en mail til Ejerforeningen Promenaden (parkering@promenadebyen-odense.dk) med ønske om også at få tildelt denne mulighed. (Adgang til computer-ordningen kan kun gives til personer, der allerede har en brugerkonto hos Q-Park – derfor er denne to-trins-proces nødvendig).
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Erik Nielsen på mail en.odense@hotmail.com eller på mobil 30 31 13 10.
Med venlig hilsen
Ejerforeningen Promenaden
v/bestyrelsesformand Erik Nielsen