Torsdag den 11. maj 2023 kl. 12.00-15.00 afholder Odense STX og HF (Mulernes Legatskole, Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium og Tornbjerg Gymnasium) OS Regatta 2023 i lighed med tidligere år.
Regattaen afholdes i kanalen mellem Promenadebyen og Nordatlantisk Hus med deltagere og tilskuere på begge sider af kanalen samt på Byens Ø.
Lyd- og videoudstyr m.m. opstilles dagen før, og Odense STX og HF sørger for oprydning efter arrangementet. Arrangementet er alkoholfrit.
Der vil være cykelparkering på græsarealet mellem nedkørslen til P-kælderen og opkørslen til Promenadebyen (græsarealet langs Finlandgade).
Med venlig hilsen
Ejerforeningen Promenadens bestyrelse
v/bestyrelsesformand Erik Nielsen