Torsdag den 16. maj 2024 kl. 10.45-15.00 afholder Odense STX og HF (Mulernes Legatskole, Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium og Tornbjerg Gymnasium) OS Regatta 2024 i lighed med tidligere år.
Regattaen afholdes i kanalen mellem Promenadebyen og Nordatlantisk Hus med aktiviteter og tilskuere på begge sider af kanalen samt på Byens Ø.
På den grusbelagte parkeringsplads mellem Promenadebyen og Åløkkeskoven opstilles en pavillon, hvor musikelever fra de fire skoler kan give et nummer.
Lyd- og videoudstyr m.m. opstilles dagen før, og der vil være vagt med hund på området om aftenen og natten. Der opstilles desuden et antal mobile toiletvogne. Skolerne sørger selv for oprydning efter arrangementet. Arrangementet er alkoholfrit.
Der vil være cykelparkering på græsarealet mellem nedkørslen til P-kælderen og opkørslen til Promenadebyen (græsarealet langs Finlandgade).
Med venlig hilsen
Ejerforeningen Promenadens bestyrelse
v/bestyrelsesformand Erik Nielsen
Skriv et svar